Det er nemt at skifte mening

20120923-204018.jpg

Hos Nature kan man læse om et interessant og egentlig også lidt bekymrende lille forsøg udført i Sverige. Lars Hall, Peter Johansson og Thomas Strandberg, der er kognitionsforskere ved Lunds Universitet, bad 160 forsøgspersoner, som forsøgslederen tilfældigt valgte ved at møde dem i en lokal park, om at udfylde et spørgeskema med deres holdninger til en række udsagn om bl.a. kontrol med internettet, prostitution og konflikten mellem Israel og Palæstina. Herefter blev der bladret om til en anden side, hvor forsøgspersonen skulle begrunde sine holdninger til hver enkelt påstand. Men når der blev bladret om til denne side i skemaet, blev der – uden at forsøgspersonen opdagede det – klistret en lille seddel hen over de oprindelige udsagn, som udskiftede dem med nogle udsagn, der hævdede det stik modsatte. Hele 53 procent af de adspurgte gav sig nu til at argumentere for dette, det stik modsatte synspunkt!

Artiklen blev publiceret i den forgangne uge. Det er selvfølgelig først og fremmest interessant om resultaterne kan eftervises i andre, lignende forsøg. Dette har andre allerede påpeget. Men tror vi et øjeblik på at der er tale om et faktisk eksisterede fænomen, er der flere muligheder også.

Man kunne tro, at forsøgspersonerne simpelthen ikke havde læst udsagnene grundigt nok igennem. Men det må de vel have gjort, når de begynder at producere argumenter for det udsagn, der nu var det modsatte af det oprindelige.

Man kunne også hævde, at resultatet viser at de fleste (i hvert fald de fleste svenskere, der går tur i en bestemt park) i virkeligheden er holdningsløse eller meget let påvirkelige. Men man kunne også hævde, at mange mennesker i virkeligheden er fleksible og i stand til at se en sag fra mere end én side. De tre forskere skriver i konklusionen til deres artikel:

In this sense, the results could be seen as unmasking flexibility and openness to change that otherwise would be very difficult to demonstrate among the participants. Thus, while the experimenters remained completely neutral in the interaction, and presented no arguments or support for whatever position the participants presented, the unique dynamic of the experiment was that the participants (unwittingly) brought the full force of their argumentative powers to bear on themselves instead of others. This connects the current study to recent attempts at explaining the function of reasoning and argumentation as primarily being a means of convincing others that whatever conclusion I have reached is the correct one…

I så fald siger undersøgelsen både noget om meningers flygtighed og om hvordan man kan få os til at tænke bedre over hvorfor vi har de holdninger, vi har.

Mennesker er fantastisk gode til at efterrationalisere, dvs. til at skabe en sammenhæng i en virkelighed, der ikke blev til ad rationel vej.

Selv er jeg tilbøjelig til (i lig med hvad forfatterne skriver ovenfor) selv at mene, at mennesker mange gange har holdningen først og derefter finder argumenterne frem. I dag så jeg således en omtale på nettet om et irsk firma, der hævder at have fundet en uudtømmelig energikilde. Min umiddelbare holdning var at dette var det rene ævl, og først derefter gav jeg mig til at finde argumenterne. Et meget stærkt argument, nemlig at eksistensen en sådan energikilde ville gå imod princippet om energiens konstans, dukkede lynhurtigt op hos mig, og jeg er helt og aldeles overbevist om at det irske firma er en samling fusentaster. Men det var faktisk min intuitivt baserede holdning, der dukkede først op – få sekunder inden min rationelle argumentation.

Jeg tror også, at undersøgelsen må kunne lære os noget om hvor svært det er at lave meningsmålinger. Hvis man nemlig er lidt i tvivl om sin holdning, når meningsmålingsinstituttet ringer, kommer man måske mindre i tvivl efter at man er blevet bedt om at begrunde sine holdninger. Om det er godt, ved jeg ikke.