Det store skridt

Den mest fascinerede historie, jeg har læst på det seneste, er den om den østrigske faldskærmsudspringer Felix Baumgartner, der den 8. oktober i år har sat sig for at slå fire rekorder på én gang, nemlig højderekorden i ballonflyvning, højderekorden i faldskærmsudspring, længste kontrollerede frie fald og det første menneske, der gennembryder lydmuren under et kontrolleret frit fald. Alle fire rekorder blev sat i 1960 af den amerikanske pilot Joseph Kittinger, der sprang fra en højde af mere end 31 kilometer. Nogle år senere deltog Kittinger i Vietnam-krigen (som så mange andre militærfolk fra USA på den tid) og endte som krigsfange, hvor han blev udsat for tortur. Kittinger overlevede og i dag er han rådgiver for Felix Baumgartner.

Baumgartner vil springe, når hans ballon er 37 kilometer oppe, og han har allerede lavet flere testspring fra lavere højde. Billedet ovenfor er fra et af dem, hvor han “kun” er 21.700 meter oppe.

Det farligste er den del af faldet, de første cirka 15 sekunder, der finder sted i et næsten lufttomt rum. På grund af den forsvindende luftmodstand kan man ikke bruge de sædvanlige teknikker fra et frit fald. Her er der stor risiko for at gå i spin, og g-påvirkningen kan som følge heraf blive helt ekstrem. Joseph Kittinger oplevede dette i et sine testspring, hvor han overlevede at gå i spin med en acceleration på 22 g.

The Guardian har en lille film om Felix Baumgartner og hans samarbejde med Joseph Kittinger og desuden en fascinerende animation, der giver en idé om hvordan det meget lange frie fald vil forløbe, hvis alt går vel.

Kittinger udtaler i filmen, at han ofte har fået henvendelser fra folk, der ville slå hans rekord. Selv er jeg er en af dem, der passer godt på, når jeg står på en stige. Så jeg var ikke en af dem, der ringede til Kittinger – og så er jeg også lidt for bange for at dø. Men uanset hvad der sker, vil Felix Baumgartner inden sin død have været ude for noget og set syner, meget få andre mennesker har prøvet at se og opleve. Jeg håber, der kommer en rigtig lille film med billeder fra springet, hvis alt går vel.

Jeg kommer uvilkårligt til at tænke på et berømt citat, der tilskrives Søren Kierkegaard:

At vove er at tabe fodfæste en kort stund. Ikke at vove er at tabe sig selv.

Det interessante er jo at Felix Baumgartner på én og samme tid vover og i bogstaveligste forstand taber sig selv!

Faktisk har Kierkegaard aldrig skrevet dette. Derimod har han i Sygdommen til Døden skrevet:

Det er saaledes i Verdens Øine farligt at vove, og hvorfor? Fordi man saa kan tabe. Men det ikke at vove, det er klogt. Og dog, ved ikke at vove kan man just saa forfærdelig let tabe, hvad man dog, hvor meget man end tabte ved at vove, vanskeligt tabte, og i ethvert Tilfælde aldrig saaledes, saa let, saa ganske som var det Ingenting – sig selv. Thi har jeg vovet forkeert, nu vel, saa hjælper Livet mig med Straffen. Men har jeg slet ikke vovet, hvo hjælper mig saa? Og naar jeg ovenikjøbet ved slet ikke i høieste Forstand at vove (og at vove i høieste Forstand er just at blive opmærksom paa sig selv) feigt vinder alle jordiske Fordele – og taber mig selv!

Og nej, jeg har ikke læst Sygdommen til Døden (eller så meget andet af denne store danske forfatter). Men det har de på Søren Kierkegaard Forskningscentret på Københavns Universitet.

(Visited 81 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar