Autentisk satire

Det er faktisk svært at lave ordentlig politisk satire, men der er en overraskende god kilde – politikerne selv. For to dage siden skrev jeg om et interview på The Daily Show, hvor den republikanske spindoktor Noëlle Nikpour siger følgende i et interview med Aasif Mandvi om videnskabelig sandhed:

Aasif: “It should be up the the people to decide what’s true.”
Noelle: “Absolutely. Doesn’t it make common sense?”

Den amerikanske blogger, der kalder sig vjack, skrev om dette indslag:

I was initially hesitant to select Noelle for Idiot of the Week “honors” because I thought she had to be joking in this video.

Og jeg husker, hvordan den amerikanske skuespiller Tina Fey i Saturday Night Live for nogle år siden lavede en særdeles overbevisende parodi på Sarah Palin. Det var ikke kun udseendet, der passede på en prik. Nogle gange var manuskriptet skrevet af – Sarah Palin selv. Tina Fey gentog simpelthen Sarah Palins egne udtalelser. Til sidst mødtes de to kvinder meget flygtigt på tv, som man ser ovenfor. Det er den rigtige Sarah Palin til venstre (er det ikke?).

Herhjemme er det lykkedes de Konservatives formand Lars Barfoed at blive autentisk satiriker. I et langt interview i RÆSON siger han bl.a. dette:

RÆSON: Er det ikke et problem, at du som partileder ikke kan fortælle mig, hvad forskellen på Det Konservative Folkeparti og Venstre er?
Barfoed: Vi vil gå videre i borgerlig retning end Venstre.
RÆSON: Men når I ikke længere har patent på lavere skatter, lavere virksomhedsskatter og mindre offentlig sektor, så skal man kun stemme på jer, hvis man vil have skattelettelser for mere end 13 milliarder kroner, som V vil, eller en mindre vækst i den offentlige sektor end 0,8 procent, som V vil?
Barfoed: Nej.
RÆSON: Hvad så?
Barfoed: Man skal også stemme på os, fordi vi har en troværdighed på de borgerlige økonomiske reformer. Vi sagde lavere skatter før – under og efter valgkampen. Venstre ville ikke skattelettelser før valget. Så vi har en troværdig borgerlig kurs.
RÆSON: Er Venstre så utroværdig?
Barfoed: Nej, du får mig ikke til at sige noget dårligt om Venstre. Jeg siger bare, at vi er mest troværdige på de borgerlige reformer.
RÆSON: Så Venstre er mindre troværdige?
Barfoed: Nej. Det får du mig ikke til at sige.
RÆSON: Så den største forskel på Det Konservative Folkeparti og Venstre er, at Det Konservative Folkeparti er mere troværdige på den økonomiske politik?
Barfoed: Jeg vil ikke sige noget negativt om Venstre.
RÆSON: Så du vil ikke fortælle mig, hvad forskellen på Det Konservative Folkeparti og Venstre er – andet end, at I vil have endnu større skattelettelser og en endnu mindre offentlig sektor?
Barfoed: Det er det, vi vil.
RÆSON: Så jeg skal kun stemme på jer, hvis jeg ønsker skattelettelser for 30 milliarder kroner og en vækst i den offentlige sektor på 0 procent?
Barfoed: Også fordi vi er mere troværdige.
RÆSON: Men du vil ikke sige, at Venstre er mindre troværdige end jer?
Barfoed: Nej.

Den upassende modsætning, der står som kontrast til en vellykket kommunikation, er central i satire, og her må det siges at være lykkedes til fulde. Kunsten at hævde P og ikke-P på samme tid kræver formodentlig en vis træning.

For en sikkerheds skyld: Lars Barfoed kan forberede sig på skarp konkurrence fra mange sider. Der er mange andre politikere fra mange andre partier med et tilsvarende potentiale som autentiske satirikere. Prøv f.eks. at høre Astrid Krag og Anette Wilhelmsens forsøg på at angribe hinanden uden at angribe hinanden i formandsvalget i SF.

Hvorfor tror så mange politikere egentlig, at deres kluntede kommunikative strategier virker? Måske er det spindoktorer (som Noëlle Nikpour), der har ansvaret?

(Visited 35 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

2 kommentarer til “Autentisk satire”

  1. Problemet er jo også at journalisten ikke er reelt interesseret. Vedkommende jagter blot overskriften: “Barfoed: V er utroværdige”. For at den overskrift skal holde vand er han/hun nødt til at få Barfoed til at sige dette mere eller mindre ordret.

  2. Nej, intervieweren er nok ikke så interesseret i at forstå Lars Barfoeds politik, men selv er Barfoed nu også mest interesseret i at bruge klicheer. Det er interessant at opleve hvad der sker, når intervieweren så tager disse floskler for pålydende og fortolker dem som om de faktisk var egentlige udsagn, der gør brug af den sædvanlige semantik for dansk. Når nogen bruger udtrykket “mere troværdig”, er det nemlig en sammenligning med andre, og da må disse andre være mindre troværdige.

Skriv et svar