Som om de ikke eksisterede


Alex Kern skriver om Ikeas nye katalog i New Statesman. Denne multinationale svenske møbelkædes produkter er ens over hele verden – og dog er der en påfaldende forskel mellem katalogerne fra Storbritannien og fra Saudiarabien. Se bare eksemplet ovenfor: I det saudiarabiske katalog er alle billeder af kvinder konsekvent retoucheret væk.

Saudiarabien er på sin vis det mest ekstreme samfund i verden næst efter Nordkorea, og dette billede minder om hvor dårligt menneskerettighederne har det. Der er mange lande rundt om i verden, hvor kvinder har dårligere livsvilkår end mænd, men i Saudiarabien er diskriminationen sat i system på alle områder af et enevældigt kongedømme. Kvinder har stort set ingen rettigheder – de må ikke mødes med andre end deres nærmeste familie, skal gå helt tildækkede offentligt, må ikke køre bil osv. osv. Vold i hjemmet hører til dagens uorden. Religiøse mindretal har ingen rettigheder. Migrantarbejderne, der i stort omfang leverer arbejdskraft i landet, har ingen rettigheder. Menneskerettighedsaktivister bliver smidt i fængsel – fordi de hævder, at mennesker har rettigheder. Dødsstraf er udbredt, og tortur er almindelig praksis i politiet.

Det er ikke overraskende, at der er mennesker i Saudiarabien, som har ladet sig inspirere af de folkelige protester andre steder i Mellemøsten og Nordafrika. Ved en demonstration i Riyadh den 11. marts dukkede der én demonstrant op –  han blev prompte arresteret, isolationsfængslet og udsat for tortur. Læs mere i Amnesty Internationals kapitel om Saudiarabien i årsrapporten for 2012.

Ikea forsøger nu at tage afstand fra dette katalog ved at sige, at der er tale om en franchise. Til BBC udtaler man at

“We support the fundamental human rights of all people and we do not accept any kind of discrimination,” the company said in a statement to the BBC.

Det er selvfølgelig godt at læse den slags, men er det ikke en del af corporate social responsibility at kræve at franchise-holderne også lever op til dette?