En anden burka

20121007-173426.jpg

Internettet har mange specielle afkroge. Via et tilfældigt besøg på et politisk debatforum på sol.dk havnede jeg på en blog, der — og jeg indser her, at jeg måske er fordomsfuld — vel er den underligste, jeg har set. Bloggen skrives med ujævne mellemrum af en kvinde i USA. Hendes navn og alder får man aldrig oplyst. Hun har arbejdet som lærer, har en PhD, har arbejdet i et softwarefirma og har voksne børn. Men hun har sagt sit arbejde op for nogle år siden og går nu derhjemme dagen lang efter ordre fra sin mand. Når hun skal ud, er hun iført burka og må ikke tale. Under burkaen har hun en kjole og tungt undertøj. Billederne ovenfor er af hende (eller det formoder jeg da…)

Og nej, kvinden er slet ikke muslim og formodentlig ikke af afghansk eller mellemøstlig baggrund heller. Hendes livsstil er del af et mangeårigt masochistisk forhold — ordet “langtidsbondage” rækker knap nok her. På bloggen beskriver hun sine dagligdags gøremål og oplevelser – så er hun på restaurant, så går hun ind i en boghandel for at se på nye bogudgivelser. så er hun til katolsk påskemesse (!), så er familien på besøg, så er hun til en symfonisk koncert, så høster hun tomater ude i nyttehaven, så er hun i biografen for at se Walter og Trofast (!!), så har hun influenza og så rejser hun med manden til Japan. Og hele tiden er hun iklædt burka og tungt tøj indenunder – og det meste af det er af latex, også burkaen. Mange gange er hun bundet og kneblet inde under burkaen, og manden hundser rundt med hende. Af en blog med seksuelle under- og overtoner er den i mere end én forstand ufatteligt tækkelig.

Min første tanke var (som det vel er tilfældet for mange andre), at dette er helt ekstremt og at den pågældende kvinde går glip af en hel masse muligheder. Det føles forkert, at et menneske bliver gemt af vejen på den måde. Der er masser af kvinder i lande som Afghanistan og Saudiarabien, der har en sådan dagligdag, bare uden mulighed for rejser til Japan, restaurantbesøg og biografture, og gerne ville være fri for at leve det ekstremt restriktive liv. På denne måde var min reaktion vel som den, man kan føle ved kontrasten mellem det globale problem, der hedder tortur, og så den seksuelle interesse, der hedder S/M, og ved første øjekast rummer de samme elementer som tortur. Det må være underligt for en torturoverlever at høre om mennesker, der frivilligt lader sig hænge op i armene og frivilligt bliver truet og slået på.

Men forskellen er den samme. Det magtforhold, som burka-kvinden i USA indgår i med alle dets ekstreme restriktioner er frivilligt valgt, ligesom slagene og ydmygelserne i et S/M-forhold er del af en gensidig kontrakt. For den amerikanske burkakvinde er der tale om en kontrakt med hendes mand, der giver hende en følelse af velvære, jeg ikke kan leve mig ind i.

På samme måde er der kvinder, der går i bestemt tøj af egen fri vilje, men af religiøse, ikke seksuelle årsager. De opfatter ikke sig selv som undertrykte, og det har mange svært ved at forstå. For dem er der tale om en kontrakt med en gud, der giver dem en følelse af tilfredshed, jeg ikke kan leve mig ind i. Derfor er der interessant at opleve én, der går i burka, men ikke af religiøse årsager. Hvordan vil de politikere, der går ind for et burka-forbud, mon reagere her?

I Danmark har vi på én og samme tid oplevet en heftig debat om muslimske kvinders påklædning og at mange herhjemme har fået nemmere ved at acceptere andre seksualiteter, som alle deltagende parter er indforstået med – her tænker jeg på især homoseksualitet og S/M. Måske er dette vejen ind til at acceptere de livsstile, der er religiøst valgt, og som de deltagende parter selv er indforståede med. De tilfælde, hvor den burka-bærende kvinde ikke bryder sig om at bære burka, er selvfølgelig udtryk for tvang og er helt uacceptable.

Jeg vil vel altid synes at den amerikanske burka-kvindes livsstil er meget underlig og dybest set helt utiltalende, men hun har lov til at gøre som hun gør. Nogle vil sikkert også blive kede af at jeg hermed drager en slags parallel mellem religiøs underkastelse og S/M-forhold, men denne parallel har psykoanalytikere allerede for længst gjort.