Et stort spring

20121015-183749.jpg

Jeg sad sammen med resten af husstanden og så med under Felix Baumgartners vellykkede frie fald i går aftes. Det fascinerer mange, og det har også fascineret mig, som man vil kunne se på min blog. Samtidig er det vel en underlig fascination, for denne bedrift – usædvanlig som den er – ændrer umiddelbart ikke meget. På denne måde har vi at gøre med en fascination, der ligner den, vi kan opleve ved at se en spændende film. Når Batman har fanget forbryderne, går vi ud af biografen og alt er stadig, som da vi gik ind i biografen.

Der er alligevel tre interessante og (synes jeg) væsentlige ting, vi kan lære af dækningen af Felix Baumgartners spring.

Den første stammer netop fra den tilsyneladende mangel på nytte. De fleste var interesserede uafhængigt af en nytteværdi (og det forargede nogle andre). Nogle rumforskere fremhævede, at man gennem springet kan indhente viden, som kan bruges i forbindelse med redningsaktioner under bemandet rumfart. Formodentlig var dette også del af motivationen for de tidligere, lignende ballonfærder og udspring, der fandt sted for halvtreds år siden i amerikansk militært regi.

Det er dog tydeligt, at det var nysgerrigheden, der primært motiverede Felix Baumgartner. Og det er også interessant, at dette blev accepteret som en gyldig grund. Måske giver dette en idé til hvordan andre nysgerrige aktiviteter kan forstås af medierne. Her tænker jeg selv på grundforskning — det er den forskning, der beskæftiger sig med de spørgsmål. der skal stilles først og fremmest af nysgerrighed. Grundforskeren står måske ikke på en platform højt oppe, men også her er der en nysgerrighed sammen med en usikkerhed.

Det andet er historien om hvordan der skabes opmærksomhed. Felix Baumgartners spring blev først knap nok omtalt i medierne, selv om forberedelserne havde stået på i årevis. Gid vi kan overføre noget af dette til situationer af en helt anderledes betydning. Der findes ikke helt få steder i verden lige nu, hvor mennesker risikerer livet bare for at kunne leve. De har intet navn og ingen sponsoropbakning.

Måske er forskellen, at der er en mulig og overskuelig løsning, når man skal overleve et udspring fra stor højde. Problemet og løsningerne blev altid præsenteret sammen: “Hvis dette sker, så skal Felix prøve at…” De store kriser, vi ofte bliver præsenteret for i medierne, kommer dermod ofte til at fremstå som gordiske knuder eller som en slags naturfænomener, hvis løsninger er hinsides menneskelig rækkevidde. Tænk bare på hvordan borgerkrigen i Syrien bliver dækket.

Den tredje ting, vi kan lære her, er noget om reklamens magt og hvad den private finansiering gør. I går skrev jeg om hvordan Microsoft sponsorerer Georges Gonthiers jagt på et konstruktivt bevis for Feit-Thompsons sætning. I Felix Baumgartners tilfælde har Red Bull, der ligesom han er fra Østrig, postet penge i projektet og hele mediedækningen.

I Politiken i dag er der fokus på dette.

»I stedet for at råbe »køb vores produkt« bliver Red Bull på den her måde en del af forbrugerens hverdag. Stuntet har jo ikke bare cirkuleret i medierne, men også på de sociale medier, ligesom det er en ting, folk snakker om på arbejdspladen,« forklarer Danni Kjeldgaard.

Nu kender langt flere mennesker varemærket og tænker mere på det modige udspring fra grænsen til verdensrummet end på en slatten koffeinholdig citronvand i små blanke dåser.

Dette sidste knytter tilbage til sponsoreringen af nysgerrigheden. Skal vi overlade det til private aktører at gøre det muligt at undersøge verden ud fra den menneskelige nysgerrighed, mens vi i offentligt regi mere og mere bliver bedt om at fokusere på nytteværdien – ofte, men ikke kun med anvendelser i det private erhvervsliv i tankerne? Egentlig er det jo paradoksalt, at det går hen og bliver sådan.

(Visited 27 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar