Den rationelle grund

20121020-140057.jpg

For en gangs skyld synes jeg at denne uges udgave af Center for Vild Analyse ikke rammer helt rent, men det er nok også fordi jeg føler mig ramt. Den vilde analytiker skriver

Hvad Poe beskriver i sin fortælling er, hvad man kunne kalde ’de enfoldige kloge’: Begavede mennesker, formentlig med en høj IQ, der er ude af stand til at anvende deres viden til noget uden for det lille rum, den er opstået i, også selvom de virkelig gerne vil. Bortset fra at denne karakteristik selvfølgelig let bliver til en parodi på den intellektuelle i al almindelighed, så passer den mere præcist på netop den type af intellektuel, der har en stærk fundering i matematisk og formel tænkning, men bliver forbavsende naiv, når han blander sig i livets øvrige affærer.

Bertrand Russell, den eminente engelske logiker, skrev f.eks. en halvdårlig, patetisk bog om kærlighed. Noam Chomsky, den verdensberømte amerikanske lingvist, fremlægger det ene katalog efter det andet over, hvad han forstår som politiske kendsgerninger, og vedbliver med at være fuldstændig ude af stand til at begribe, hvorfor det ikke hjælper på vores politiske bevidsthed, at vi bliver gjort bekendt med dem.

Herhjemme kender vi tendensen fra f.eks. logikeren Vincent Hendricks, der for nogle år siden ville bringe den formelle logik med ud i den politiske virkelighed for at hjælpe politikerne til at undgå at modsige sig selv, og illustrerede det med, at Naser Khader på daværende tidspunkt var imod regeringens asylpolitik, men samtidig ville acceptere den for at undgå at vælte regeringen. Han var altså både for og imod regeringens asylpolitik! Fuck, det er indviklet!

Eller vi kender det fra semiotikeren Frederik Stjernfelt, hvis principielle forsvar for ytringsfriheden under karikaturkrisen mundede ud i et absurd og beskæmmende personligt angreb i Weekendavisen på religionshistorikere og filosoffer, der forsøgte at argumentere for dialog mellem religiøse og politiske verdensopfattelser. De ville tale med folk, der var imod ytringsfrihed, ergo var de det nok også selv.

Hvad nu hvis sagen er, at det ikke bare er alle andre, der er idioter, men at de formelt strukturerede hjerner ikke har indset, at de systemer, de selv orienterer sig efter, heller ikke er fuldstændige og altforklarende?

Bertrand Russells ekspertise inden for kærlighedslivet er næppe stor – hans første skilsmisse var baseret på tanker, han gjorde sig på en cykeltur. Da Russell var kommet hjem, fortalte han simpelthen sin kone, at han ville skilles! Men i mange andre sammenhænge har Russell foretaget rammende analyser. CVA påpeger – og har for så vidt ret i at påpege – at enhver analyse af verden har sine begrænsninger. Hvis man ikke indser det, er det netop at analysen bliver naiv.

Det enkleste eksempel på at en rent logisk baseret analyse ikke kan fange alt er netop den universelle erfaring, som CVA tager fat i: at et menneske på én og samme tid kan indtage to modstridende synspunkter og have det godt med det. En logisk analyse vil fælde dommen – man kan ikke hævde både P og ikke-P. Men den pågældende person kan jo netop hævde begge påstande uden at hans/hendes verden bryder sammen!

Den logiske analyse kan forklare modstriden, men ikke hvordan nogen kan leve med den. Det er på denne måde at den logiske analyse er naiv.

Et af problemerne er at dagliglivets ræsonnementer (og måden at udtrykke ræsonnementer på i dagligsproget) nogle gange er helt anderledes end hvad man ser i sædvanlig logik. Det er netop her, den såkaldte dagligsprogsfilosofi (ordinary language philosophy) gør op med den analytiske filosofi og påpeger dens begrænsninger.

Men dette frikender bestemt ikke dagligsprogets “analyser” – de er nemlig rent personlige. At en politiker kan hævde to modstridende synspunkter og forfægte den begge kan være umuligt at forklare for andre (og ofte også for politikeren selv!). De logiske analyser kan derimod alle blive enige om. De er intersubjektive og tilstræber at være det. Derfor vil jeg hævde, at mens logisk baserede analyser kan gøre os til “enfoldige kloge”, kan dagligsproget gøre os til “kloge enfoldige”.

(Visited 29 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar