Velkommen til virkeligheden

Min gamle gymnasiekammerat Annemette Grundtvig skriver i Politiken om den moderne danske hverdag, hvor børn i gennemsnit bruger syv timer foran en skærm. Forældrene er ved at fortvivle. Vi vil gerne være sammen med vores børn. Spil et brætspil, siger vi til dem. Læs en bog eller en avis, siger vi til dem. Men Internettet er et brætspil og Internettet er en bog og Internettet en avis. Og Internettet er meget mere end det.

Selv er jeg jo ikke anderledes. Se mig bare sidde i en bus eller et tog. Dér sidder jeg med hovedet bøjet – ned mod min lille telefon, der lader mig gå på opdagelse på WWW, sende beskeder, videochatte, tage billeder og film, lytte til musik og foredrag (og ringe til andre). Jeg er på kunstmuseum og tager et billede af noget interessant kunst; det deler jeg straks på Facebook. Jeg læser en spændende artikel og skriver om den her.

Når vi tænker på “den rigtige virkelighed” og “virkeligheden på nettet” som to adskilte størrelser, glemmer vi det: Internettet er virkeligheden. Som man har kunnet læse her, har jeg haft et ideal om kun at have Facebook-venner, som jeg havde mødt “i virkeligheden”. Det er lige så stille ved at forsvinde, det ideal. For Facebook er virkeligheden, ligesom træet uden for mit vindue. Facebook er lige så virkelig som det, der står i den bog, der ligger på mit natbord og venter på mig.

Og nu hvor jeg har set internettet og alt hvad det tilbyder, vil jeg aldrig kunne glemme det. Min “offline”-tilværelse hænger sammen med min “online”-tilværelse.

Nathan Jurgenson har en interessant artikel om dette. Han skriver:

The notion of the offline as real and authentic is a recent invention, corresponding with the rise of the online. If we can fix this false separation and view the digital and physical as enmeshed, we will understand that what we do while connected is inseparable from what we do when disconnected. That is, disconnection from the smartphone and social media isn’t really disconnection at all: The logic of social media follows us long after we log out. There was and is no offline; it is a lusted-after fetish object that some claim special ability to attain, and it has always been a phantom.

Selvfølgelig er der noget, jeg ikke kan på internettet. Jeg kan ikke mærke blæsten i ansigtet eller den fornemmelse, jeg har i maven efter et godt måltid mad, når jeg er på nettet. Men mens jeg skriver dette, lytter jeg til Mahlers 3. symfoni med Claudio Abbado og Wienerfilharmonikerne. Der er ikke plads til dem her, hvor jeg sidder, og Claudio Abbado dirigerer ikke mere. Og jeg ville i det hele taget ikke kunne dele mine tanker, som jeg gør det netop nu, uden internettet. Så derfor handler det ikke om at blive asket eller om at sætte bestemte tidsbegrænsninger på. Når internettet er en del af virkeligheden, skal vi lære at færdes i denne del af virkeligheden, ligesom vi skal lære at færdes i andre dele af virkeligheden – morgentrafikken, møder, frokostpause, indkøb, seksualliv osv. osv. Ligesom en tidsbegrænsning i sig selv ikke lærer os at blive bedre til at holde møder eller foretage indløb, sådan kan simple begrænsninger af tiden foran en skærm ikke lære os at blive bedre til at færdes i internettets del af virkeligheden. Det er denne etik, vi stadig kæmper med at udvikle, mens vi halter bagefter teknologien.

Men det er ikke internettets skyld. Situationen er helt analog til den ændrede virkelighed, som nye transportmidler har ført med sig. Vores viden om hvordan man skal opføre sig i biltrafikken er opstået efterhånden som bilerne er blevet mere og mere udbredt. Jeg ved endnu ikke, hvordan vi skal lære vores børn at færdes i den udvidede virkelighed, men jeg er nødt til at finde ud af det.

Måske bliver vi nødt til at sende vores børn en mail?

(Visited 76 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Én kommentar til “Velkommen til virkeligheden”

  1. Det gør jeg allerede ofte 🙂 Altså sender mail eller sms…

    Problemet med al den skræm er vel primært at det passer umådeligt dårligt med at have en krop – og meget af det børnene laver ved skærmen er ret passivt (fjernsyn)…

    Så noget af det vi skal lære er vel at skelne og beskrive fordele og ulemper ved teknologien – og ikke bare samle det hele under een hat: Teknologiens problem er….

    Iøvrigt faldt jeg jo selv i ovenfor…

Skriv et svar