Stof til eftertanke?

20121025-143021.jpg

Jeg bryder mig ikke om narkotika. Påvirkede mennesker fremstår dumme og i nogle tilfælde truende eller paranoide (det gælder især for et stof som kokain). Jeg har aldrig taget stoffer (bortset fra alkohol) og vil fraråde alle at begynde på det, skadeligt som det er. Men trods mange års “krig mod stoffer” er narkoproblemerne ikke forsvundet; de bliver snarere usynliggjort fordi misbruget hører sammen med ulovligheder. De eneste vindere er den organiserede kriminalitet, væbnede grupper og de bankr, der hvidvasker narkomilliarderne.

For nogle måneder siden skrev jeg om en appel fra en række fremtrædende personer, herunder FNs tidligere generalsekretær Kofi Annan, om at overveje en anden narkopolitik end den, der bliver ført i dag.

I Information er der i dag en interessant artikel om hvordan narkopolitikken i en del lande i Syd- og Mellemamerika er ved at gå i retning af en form for kontrolleret legalisering og en anderledes kontrol med hvidvaskning.

I Uruguay foreslår regeringen en afkriminalisering af marihuana. Og i Guatemala vil regeringen indføre en “afgift” til modtagerlandet på 50% af markedsværdien for stoffer, der bliver pågrebet i tolden. Således skal USA betale 50 procent af markedsværdien for et kilo kokain, der bliver pågrebet på vej til USA.

Guatemalas præsident Otto Molina Pérez udtalte tidligere i år at

»Vi kan ikke udrydde det globale marked for narkotika, men vi har alle muligheder for at regulere det, som vi har gjort med tobak og alkohol. Narkotikamisbrug, alkoholisme og tobak skal behandles som sundhedsproblemer, ikke som kriminelle handlinger. Vores børn og børnebørn bør kunne kræve en mere effektfuld og mindre ideologisk tilgang til problemet fra USA,« sagde Guatemalas præsident, Otto Molina Pérez, da de mellemamerikanske lande mødtes i juni.

Problemet er den store gråsorte økonomi bag narkohandelen. Valentin Katsonov fokuserer i en analyse på den uhellige alliance mellem banker og narkohandlere:

Early in 2012, former UN Under-Secretary-General and Executive Director of the UN Office on Drugs and Crime Antonio Maria Costa outlined in an interview the key phases of the formation of the alliance between banks and the drug mafia in the post-war era. At the first phase, according to Costa, “the relationship between the banking system and the mafia started in the 1960s and ’70s. In the ’60s and ’70s, the mafia basically handled cash in large amounts, although not as large as today because international crime was much smaller. It was mostly Italian, North American, and with some other affiliations, but it was limited in size”.

Også velansete amerikanske banker som JPMorgan og Bank America er i år kommet under mistanke for at deltage i hvidvaskningen. Men viser de sig at være skyldige, vil det næppe sætte en stopper for den gråsorte narkoøkonomi. Hvor stor den er, kan man kun gisne om.

Jeg kan læse om hvordan en fattig amerikaner kommer 10 år i fængsel for besiddelse af fem et halvt gram kokain, mens der tilsyneladende ikke sker bankerne noget særligt.

Jeg er efterhånden overbevist om det må være den slags indsigt, der nu gøres i Latinamerika, der skal til for at løse verdens narkoproblemer. Tiden må vise om det virker. Det kan dårligt blive værre endn nu, for den nuværende indsats virker ikke.

(Visited 38 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar