Livet efter computerens død

Det er træls, når computeren dør og det viser hvor tilsyneladende afhængige vi er blevet af teknologien. Billedet fra gårsdagens indlæg er ironisk, for det viser den sidste gang, min computer virkede. Her til morgen, da jeg ville tænde for den, så jeg ovenstående billede. Systemfolderen kunne ikke findes. Og nej, jeg kunne ikke bare boote i single user mode og lave en fsck eller andre Unix-fiksfakserier. Hele harddiskens hovedpartition var stået af. Alt hvad jeg havde skrevet i weekenden under min rejse (beregnet på en deadline den 1. november) er gået tabt. Seneste backup er fra i torsdags, lige inden rejsen. Efter talrige forsøg gav jeg op og fik den trofaste tekniker til at ringe til værkstedet. Min computer tilbragte tre lange uger på værksted i september og begyndelsen af oktober, og nu er den der så igen.

Men samtidig er dagens hændelse en øvelse i praktisk stoicisme. Jeg vil bevare roen. Det er trods alt ikke et alvorligt problem, det der skete. Jeg lever og er ikke syg. Min familie er der stadig. Jeg har mit arbejde. Jeg har lige genset min bror i udlandet. Det er holdt op med at regne. Og jeg har meget af det, jeg har skrevet, i så frisk erindring, at det sikkert kan genskabes fra den backup, jeg har i hovedet. Og i arkivskuffen på mit kontor havde jeg min gamle maskine fra 2004, der er blevet omhyggeligt repareret og genforenet med mig under en rejse til Canada tilbage i 2009. Nu er den for en stund kommet til ære og værdighed igen. Jeg vil være glad for det jeg har.

Der er også et andet spørgsmål med forbindelse til antikkens filosofi, der melder sig. For min computer fik skiftet det trådløse netkort og bundkortet, og nu skal også harddisken skiftes. Det var en overgang endda også på tale at skifte skærmen. Hvor meget af min computer kan skiftes således at der stadig er tale om den computer, universitetet gav mig i 2010? Det er en slags virkelighedens udgave af det, der i antik filosofi kaldes for sorites-paradokset. Hvis jeg har en bunke sten og fjerner én sten, er der stadig tale om en bunke sten. Således bliver jeg ved med at fjerne sten, og til sidst er der kun to sten tilbage. To sten udgør ikke en bunke. Hvornår forsvandt bunken? Og hvornår holder computeren op med at være den computer, universitetet gav mig i 2010?

(Visited 49 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Én kommentar til “Livet efter computerens død”

Skriv et svar