Tværfaglighed eller tvær faglighed eller krydsfaglighed?

I dag var jeg til møde sammen med kolleger fra de andre fag, der er naturvidenskabelige gymnasiefag på Aalborg Universitet. Udfordringen, vi var blevet stillet, var at finde ud af om det er muligt at gøre det nemmere for studerende at tage en kandidatuddannelse med to fag. Nogle kandidater med et centralt fag og et suppleringsfag (det, der i min studietid hed hovedfag og bifag) bliver ansat som gymnasielærere, og derfor talte nogle i dag ved mødet i dag om gymnasielæreruddannelsen. Som strukturen er blevet på de fleste uddannelser på Aalborg Universitet, er det imidlertid forbundet med en del forhindringer at blive tofagskandidat. Der bliver nemlig semestre, hvor man skal følge aktiviteter på to forskellige fag samtidig, og de kan risikere at være skemalagt samtidig. Kan man mon undgå dette? Og kan man gøre det muligt for studerende at træffe deres valg af fagkombination forholdsvis sent?

På mødet stod det hurtigt klart, at nogle af os havde meget svært ved at se, hvordan dette kunne gøres bedre end det allerede nu er tilfældet. Ikke fordi vi har en ideel situation, men derimod fordi studieordningerne og skemaerne og studienævnsstrukturerne er endt med at se ud som de gør. Alle uddannelser tænker nemlig først og fremmest på deres fag som det centrale fag og måske endda som det eneste fag, de studerende bør vælge. Det er hverken overraskende eller som sådan forkasteligt, men det er med til at skabe problemerne. I dag er der kun få, der vælger at blive tofagskandidater. Til gengæld har vi set en hel masse tværfaglige uddannelser med alskens kombinationer – designpsykologi, international forretningsøkonomi, informatik, sundhedsmatematik osv. osv. Tværfaglighed er nødvendig for at forstå mange (måske alle) problemstillinger derude i virkeligheden, men i selve begrebet ligger der også en anerkendelse af at der findes separate fag, der også har en berettigelse. Man skal være tilstrækkeligt velbevandret i de fag der indgår i en tværfaglig problemstilling for at kunne krydse broen mellem dem. Nogle gange kræver velbevandretheden flere personer, andre gange er det den samme person, der kender til flere fag, og det er her de nye tværfaglige uddannelser har deres berettigelse. Men også de gamle tofagskandidatuddannelser kan i nogle tilfælde bygge en sådan bro. Jeg er selv særdeles glad for at være tofagskandidat i matematik og datalogi. Min baggrund i matematik været til stor nytte for mig både i mit datalogistudium og senere i min forskning. Omvendt ser jeg af og til selv godt begavede studerende uden baggrund i matematik, der slås med selv forholdsvis elementære matematiske begreber. Det er ærgerligt for dem.

På engelsk dukker ordene interdisciplinary og crossdisciplinary op, og de oversættes på dansk til det samme, nemlig til tværfaglighed. Men det er egentlig ikke det samme. Den tyske lektor i design Andy Polaine skriver på sin blog

I prefer the term cross-disciplinarity because it suggests making connections rather than blending everything together into some kind of discipline trifle.

Måske er det her, problemet er – vi tænker i høj grad kun på tværfaglighed som noget, der opstår ved at lade to (eller flere) fag blive blandet til et nyt og helt tredje (eller fjerde, femte,…) fag.. Det er det, de nye uddannelser er udtryk for. Men i virkelighedens verden er der stadig brug for at kunne lade fagene mødes (altså ikke være blandet fra starten), netop fordi faglighederne stadig findes i deres rene form og fordi der også er behov for dem.

Mon de gamle tofagskandidatuddannelser kunne få et mere respektabelt ry, hvis man tænkte på dem som en form for krydsfaglighed, der samtidig gør det muligt at fordybe sig separat i to forskellige fag? Set på denne måde er en tofagskandidat meget, meget mere end en person, der kan gøre karriere i gymnasiet.

(Visited 87 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar