En dialog om penge

Sokrates mødte sin landsmand Sisyfos uden for et supermarked.

Sokrates: Goddag, Sisyfos.
Sisyfos: Goddag, Sokrates.
Sokrates: Hvad er det du har købt?
Sisyfos: Jeg har købt en dansk avis. Der står, at den danske regering vil gøre det sværere at få kontanthjælp, hvis den man bor sammen med, har arbejde og tjener over et vist beløb. Og så skal virksomhederne betale mindre i skat end de har gjort hidtil. Det er to rigtig gode ideer.
Sokrates: Hvorfor er det to gode ideer?
Sisyfos: Fordi virksomhederne skal penge nok, ellers kan de ikke overleve. Når virksomhederne har penge nok, kan de ansætte flere mennesker.
Sokrates: Det var det ene forslag. Hvorfor synes du det er en god idé at man ikke kan få kontanthjælp, hvis man bor sammen med én, der tjener over et vist beløb?
Sisyfos: Når man er i et parforhold og bor sammen, har man en fælles forpligtelse.
Sokrates: Hvad betyder det?
Sisyfos: Det betyder at man skal kunne hjælpe hinanden økonomisk. Staten skal ikke betale for det, man selv kan betale for.
Sokrates: Hvor mange penge skal man have, hvis man er på kontanthjælp?
Sisyfos: Kun nok til at man kan have et hæderligt, simpelt liv. Kontanthjælpen skal være så lille som muligt.
Sokrates: Hvorfor får man kontanthjælp?
Sisyfos: Fordi man i lang tid ikke har kunnet finde et arbejde.
Sokrates: Hvad bør man bruge pengene til, hvis man er på kontanthjælp og skal have et hæderligt, simpelt liv?
Sisyfos: Dem skal man bruge man på mad og på tøj og ting til hjemmet.
Sokrates: Hvor skal man købe mad og tøj og ting til hjemmet?
Sisyfos: Det skal man købe i butikkerne.
Sokrates: Hvem ejer butikkerne?
Sisyfos: Butikker er private virksomheder.
Sokrates: Så de penge, man køber for, betaler man til butikkerne.
Sisyfos: Det gør man. Det vil sige, butikkerne køber de varer, de sælger, af andre.
Sokrates: Hvem køber de dem af?
Sisyfos: De køber dem af de private virksomheder der fremstiller varerne eller importer varerne.
Sokrates: Butikkerne er private virksomheder, og dem der leverer varer til butikkerne, er også private virksomheder. Så egentlig går de penge, man får i kontanthjælp, til de private virksomheder, fordi man bruger dem til at købe for?
Sisyfos: Ja, det er rigtigt.
Sokrates: Du sagde, at kontanthjælpen skal være så lille som muligt.
Sisyfos: Ja, det gjorde jeg.
Sokrates: Kan kontanthjælpen blive lavere end i dag og stadig gøre det muligt at have et hæderligt, simpelt liv?
Sisyfos: Ja, det er jeg overbevist om.
Sokrates: Hvis man får færre penge i kontanthjælp, er der så færre penge at købe for?
Sisyfos: Ja, det er der.
Sokrates: Men så får virksomhederne jo færre penge, når der er færre penge at købe for.
Sisyfos: Ja, det er rigtigt.
Sokrates: Men du sagde før, at virksomhederne skal have så mange penge som muligt, for at de kan overleve.
Sisyfos: Ja, det gjorde jeg.
Sokrates: Men når de ikke tjener så mange penge på det, der bliver købt, kan de ikke ansætte så mange som ellers.
Sisyfos: Det er rigtigt.
Sokrates: Så bliver det vel endnu sværere for dem, der er på kontanthjælp, at finde et arbejde?
Sisyfos: Ja, det gør det vel. Måske er det hele lidt mere kompliceret end jeg først troede.

I dag: Opråb!

Jeg vil ikke lade være med at gøre opmærksom på den kampagne for ytringsfrihed i Mellemøsten og Nordafrika, som vi for tiden arbejder med i Amnesty International. Rundt om i verden er der mennesker, der risikerer meget i deres fredelige kamp for menneskerettighederne og for demokrati. I de seneste par år er der sket det, som nogle ikke havde troet: at der er sket folkelige opstande netop i Mellemøsten og Nordafrika med krav om frihed og demokrati. Nogle steder er det endt med borgerkrig (Libyen og Syrien), andre steder er det heldigvis ikke sket (Tunesien og Egypten). Andre steder blev opstanden slået ned (Bahrain), alt er “som det plejer” og menneskerettighedsforkæmperne er havnet i fængsel alene fordi de har gjort brug af deres menneskerettigheder. Dette er fokus for vores kampagne Råb op, som man kan læse mere om på http://www.amnesty.dk/raabop.

For tiden holder vi et fotomarathon, og billederne fra det vil vi bruge for at vise hvor mange, der bakker op om kampen for menneskerettigheder i Mellemøsten og Nordafrika. Hvor mange kan vi få med på det gruppebillede vi tager i Aalborg i aften? Forhåbentlig rigtig mange. Hvis du læser dette og har tid i aften, så er hermed min invitation til at kigge forbi Amnesty Internationals lokaler i Danmarksgade 7 i Aalborg kl. 19.00 i aften. Vi følges ad ned til Louises Plads og tager et gruppebillede – jo flere vi er på billedet, jo bedre. Og det tager kun få minutter!