Tiderne skifter

I dag var jeg til møde i Amnesty Internationals lokalforeningsråd, og det var et inspirerende møde. Men samtidig lagde vi alle endnu engang mærke til den meget skæve aldersfordeling. De fleste deltagere uden for hovedbestyrelsens rækker var over 60. Et tilbagevendende problem er at finde ud af hvordan vi mobiliserer så mange mennesker som mennesker til vores arbejde for menneskerettighederne og at kunne blive ved med at mobilisere yngre generationer. Den gode nyhed er, at Amnesty Internationals danske afdeling har over 100.000 medlemmer; da jeg begyndte som aktiv for 18 år siden, var vi kun omkring 25.000 medlemmer i Danmark. Det går faktisk slet ikke dårligt for os.

I vores lokalforening i Aalborg har vi efterhånden en del erfaringer med forskellige internetbaserede løsninger: en mailingliste, en regulær hjemmeside (http://www.amnesty-aalborg.dk) og en Facebook-gruppe. I denne uge fik vi desuden (meget forsinket) en Facebook-side. Vi tror på brugen af alt dette. Her erklærede nogle deltagere sig helt uenige; det der med Facebook var vel godt for nogle, men de personligt var ikke på Facebook, og det ville de aldrig komme, for det sagde dem intet. De talte aldrig med deres venner om hvad de så på Facebook, men de snakkede gerne om hvad der var i tv.

Min første tanke var at det da var nogle værre forstokkede ældre mennesker. Men der er en indbygget inerti i brugen af massemedierne; nogle vil early adapters og andre vil  være late adapters. De nye medier er nemlig altid væsensforskellige fra de gamle. Computeren ligner et tv med tastatur, men er meget mere end dét. TV ligner en radio med billede, men er meget mere end dét. Der har været mennesker, der svor at de aldrig ville have tv (jeg havde i tidernes morgen en kæreste, der havde dén holdning –  hun endte med at sidde hjemme ved mig og se fjernsyn…).TV kan bruges overfladisk, men det kan også bruges til fordybelse. Det ved de fleste af os nu.

Jeg er selv ked af at det er et privat firma, der sidder på den vigtige kommunikationskanal, som Facebook er. Men de sociale medier er stadig medier, og ligesom tv kan de faktisk også bruges til fordybelse. Den store udfordring er at finde ud af hvordan. Selv får jeg stor glæde af at bruge de sociale medier som medier til udveksling af interessante links – ikke billeder af sjove dyr, men interessante artikler – og det giver for mig at se en oplagt mulighed for fordybelse. Facebook er set på denne måde en måde at navigere på nettet på, ikke en erstatning for nettets øvrige indhold.

(Visited 102 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar