En tablet mod analfabetisme?

Det, jeg egentlig ville skrive om, var noget helt andet end en blog, der er blevet hacket. Det er et stykke tid siden, jeg først hørte om One Laptop Per Child-projektet (OLPC), og det jeg nu kan læse om det, er fascinerende. OLPC-projektet donerede tusinde Motorola-tavlecomputere med særlig Android-software og solcelleopladning til to landsbyer i Etiopien. Det var to landsbyer, hvor børnene og de allerfleste voksne er analfabeter og hvor ingen har nogen erfaringer med brug af computere. OLPC-folkene efterlod ganske enkelt to uåbnede kasser med tavlecomputerne og brugte et tracking-program til at finde ud af hvordan de blev brugt.

Der gik ikke lang tid, før børnene fandt ud af at tænde computerne, men det var kun begyndelsen. De fandt selv ud af at bruge de engelsksprogede undervisningsprogrammer, og nogle blandt dem fandt tilmed ud af at aktivere det indbyggede kamera, der ved leveringen fejlagtigt var deaktiveret. Så børnene fandt ud af der var et kamera i computerne og hvordan man kunne omgå Android-systemet for at deaktivere det. Og de har selv lært at bruge undervisningsprogrammerne til at lære sig ord på engelsk og – må man formode – også i et vist omfang at kunne læse. Tre af forskerne i OLPC-projektet har nu dokumenteret systemet bag dette i en publikation. Det er et narrativt system, dvs. et system, hvor børn lærer nyt gennem en fortælling, de deltager i.

Dette peger på en helt anden måde at tænke på undervisning på, nemlig gennem en appel til den nysgerrighed, som børn har, og en appel til den nysgerrighed, som en god fortælling lægger op til og som børn (og forhåbentlig også mange voksne) holder af.

Hacket igen

Så blev min blog hacket igen. Nogen har fundet en måde at ændre mit brugernavn på; igen må der være tale om et SQL-injektionsangreb. For dem, der ikke ved hvad det er, er forklaringen denne: Siderne på denne blog bliver lavet, når de bliver kaldt. Det program, der laver siderne, er skrevet i scriptingsproget PHP, og det benytter de oplysninger om bloggen, der ligger i dens SQL-database. Det er bl.a. oplysninger om brugernavne (herunder mit brugernavn, som jeg bruger til at logge på med for at skrive og redigere i indlæg). I hvert fald nogle af PHP-funktionerne skal kunne kaldes direkte fra adresselinjen i en browser; det er bl.a. det, der sker, når man besøger bloggen. WordPress-koden er open source, dvs. alle kan se hvordan bloggens software er implementeret. Hvis man er tilstrækkeligt ihærdig, og hvis der er en fejl i softwaren (og/eller et sikkerhedshul i databasen) kan man derfor misbruge de PHP-funktioner, der findes, til at rette i databasen.

Som man vil kunne se, var fejlen nem at rette. Men træls, det var det. Og det føles som om nogen har været inde og rode i mine private “papirer”. Heldigvis er en ny WordPress-udgave lige på trapperne; den er sikkert også fyldt med nye og bedre fejl.