Det har ingen interesse

20121111-134115.jpg

I dag var jeg igen indsamler ved Dansk Flygtningehjælps indsamling. I år er temaet Hvor der er krig, er der flygtninge. Pengene går til at hjælpe ofrene for de krige, der lige nu rammer Syrien, Sydsudan, Somalia og Afghanistan. Alle disse krige får mennesker til at flygte fra deres hjemland og alt hvad de kender. Mange af dem vil aldrig kunne vende hjem.

Verdens flygtningeproblemer er stadig store. 95 procent af verdens 43 millioner flygtninge befinder sig i et naboland til det land, de er flygtet fra. Mange andre mennesker er ikke flygtninge i konventionsforstand, men er internt fordrevne, dvs. på flugt i deres eget land. Mere end 80 procent af alle flygtninge bor i u-lande. (Alle disse og mange andre kendsgerninger om flygtninge kan ses på Dansk Flygtningehjælps hjemmeside.)

Det er altid en oplevelse med højdepunkter og lavpunkter at være indsamler. Første gang, jeg var indsamler (det var i 2001), fik jeg samlet 1595 kr ind. Siden er det gået ned ad bakke. Sidste år var jeg forhindret pga. sygdom, så seneste sammenligningsgrundlag var 2010, hvor jeg fik lidt over 700 kr indsamlet.

Et afslag, jeg og andre indsamlere desværre hører stadigt oftere, er Det har ingen interesse. En indsamler fik indsamlet i alt 50 kr på en lang rute. Mange var hjemme, men lukkede ikke op. Selv måtte jeg pløje en hel masse opgange igennem, hvor der i hver opgang kun var én enkelt, der gav et bidrag. Mange lukkede ikke op, men der var også mange afslag, typisk med begrundelsen om manglende interesse.

Når jeg er mest træt af at være indsamler, ville jeg ønske at nogen tog sig sammen og stiftede NGOen Det Har Ingen Interesse. NGOens formål skal være at bidrage til det manglende engagement baseret på en erkendelse om at det hele jo alligevel aldrig bliver anderledes. Den eneste medarbejder skal for egen regning (så der ikke går penge til administration eller fra skatteborgernes lommer – og husk, der er ingen kontingentindtægter, for ingen vil være medlem!) rejse rundt til verdens brændpunkter og personligt fortælle flygtninge og overlevende fra katastrofer, at det ingen interesse har. Dette skal ske i en broderskabets ånd, så verdens flygtninge opnår den nødvendige forståelse for situationen hos alle dem, der ingen interesse har.

Men sådan en NGO ville kræve et minimum af engagement, og det er jo derfor det kan føles så frustrerende at være indsamler: Det er asymmetrien. Man er selv engageret og har en viden om det, man engagerer sig i. De fleste af dem, man møder er hverken engagerede eller vidende hvad denne problemstilling angår – mange har, afslører mine oplevelser som indsamler, ikke nogen fornemmelse af hvad det er for krige, der finder sted derude eller hvad det vil sige at flygte fra alt hvad man har. Det kig, man som indsamler får ind i borgernes hjem, afslører også at mange af de mennesker, der tilkendegiver at her er tale om en problemstilling, der ikke har deres interesse, bor i pæne hjem, som de formodentlig ikke vil miste.

Men når alt dette er sagt, så lad mig slutte i det positive hjørne: Der var også flere fra pæne hjem, der gav pæne beløb. Og alle de husstande, hvor beboernes navne tydeligt viste at de var af “anden etnisk baggrund end dansk” (og hvor nogen var hjemme) gav et bidrag. I år fik jeg samlet 1065 kr ind, Jaja, 150 af dem kom fra mig selv, men alligevel – det var klart bedre end sidst. Og hvis du læser dette, så kan du nå det endnu: Se mere om årets indsamling på Flygtning.dk og giv et bidrag.