Pant på alt?

I dag fik jeg min computer igen fra reparation efter “kun” knap tre ugers fravær. I skrivende stund sidder jeg stadig med den gamle computer, mens den “nye” computers indhold bliver gendannet fra en sikkerhedskopi. Hvorfor bad jeg ikke bare om en ny computer? har mange spurgt mig. Det havde jeg også lyst til en overgang, men jeg havde ikke lyst til at producere endnu en samling elektronikaffald.

For lige så vel som der er stort produktionsapparat i det moderne samfund, er der også et noget mindre glamourøst destruktionsapparat, der i mange år først og fremmest har taget sig af at proppe ting i store huller eller brænde dem af.

Jeg kan læse, at nogle nye bærbare computere – bl.a. den nye Apple MacBook, som er blevet så berømmet i medierne for sin retina-skærm og sit ultratynde kabinet – er næsten umulige at reparere eller opgradere ved udskiftning af komponenter, netop fordi computerne nu er så tynde. Nogle komponenter er loddet fast, andre (specielt batteriet – af alle komponenter) er simpelthen limet fast til kabinettet. Hvis/når en computer går i stykker, skal den derfor smides bort, eller også skal al indmaden i bedste fald skiftes. Og hvis computeren bliver langsom, kan den ikke nemt opgraderes. Dette er seneste udgave af det fænomen, der hedder indbygget forældelse.

I Danmark har vi et retursystem for flasker og dåser, som vi ofte fremhæver. Pantsystemet sikrer, at gamle flasker og dåser enten bliver genbrugt (for nogle flaskers vedkommende) eller destrueret på forsvarlig vis (for andre flaskers og alle dåsers vedkommende) Så hvorfor er der egentlig ikke pant på alt? Det er underligt, at der er pant på øl- og sodavandsdåser, men ikke på konservesdåser.

Jeg har tidligere foreslået en gradueret miljømoms på varer og tjenesteydelser, men en indvending er at en sådan moms er svær at fastsætte. Hvorfor ikke kræve af producenter af materielle produkter, at de fastsætter panten på deres produkter og lade panten dække udgifterne til produkternes livscyklus – herunder løn til dem, der arbejder i destruktionsapparatet?

For de genstande, der kan repareres, kunne panten være en garanti-afgift sammen med en længerevarende garanti fra producenten. For genstande, der ikke kan repareres, kunne panten være en bortskaffelsesafgift, der begunstiger genbrug af materialerne. Panten på den bærbare computer skal således enten dække udgifterne til at skaffe sig af med computeren, når dens limede komponenter er uhjælpeligt kaput og hele herligheden bliver ubrugelig, eller dække udgifterne til at reparere computerne og skille sig af med de defekte dele. Panten skal dække de reelle udgifter, så forbrugeren bliver holdt skadesløs og så både producent og forbruger bringes til at tænke over det rimelige i at have produkter, der ikke nemt kan genbruges eller repareres. Måske kunne produkterne blive billigere og bedre, og der ville – tror jeg – kunne blive skabt nye arbejdspladser i det danske destruktionsapparat.

(Visited 153 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar