Farvel til en brugsværdi

I onsdags var jeg som så ofte før på vej hjem fra arbejde og ville som så ofte før forbi Superbrugsen på Budolfi Plads for at købe nogle kolonialvarer der desværre ikke er så nemme at skaffe i min del af byen, dvs. i Nørresundby. Det var økologiske appelsiner, sojadrik og Urtekram ketchup – og nej, de tre ting skulle ikke indtages samtidig.

Da var det, jeg opdagede det: Superbrugsen på Budolfi Plads holder ophørsudsalg. Den 9. december er butikkens sidste dag. I dag var jeg derinde igen, og allerede nu kan man se tomme hylder her og der. Det gav et stik i hjertet – for dette var en butik, der har været der altid. Eller rettere: sådan føles det. Det, som uidentificerede gnavere ikke kunne få gennemført for et år siden bliver nu en realitet. Aalborg kommune har tilsyneladende andre planer med Budolfi Plads. Alle julevarerne skal sælges, for når julen er kommet, er Superbrugsen på Budolfi Plads væk.

Min mor arbejdede gennem en menneskealder i Danske Bank, der mere eller mindre ligger ovenpå Superbrugsen, og når vi var i Aalborg i weekenderne, parkerede hun sin bil på parkeringspladsen over Superbrugsen. Allerede som barn har jeg besøgt butikken mange gange. Senere boede jeg lige i nærheden og blev dengang medlem af brugsforeningen, som det hed dengang. På den måde blev denne brugs også “min”. Langt senere blev Superbrugsen et trofast stop på hjemturen fra arbejde, velforsynet som den er/var, og på bus-egnede tidspunkter lå den også strategisk ekstremt godt placeret ved stoppestedet til bussen. På de ekstra kolde snevejrsdage har Superbrugsen mere end én gang lokket mig i indkøbsfælden, når jeg er kommet for sent til et busskifte.

Og ja, jeg ved det godt – alle de varer, som man har kunnet få i Superbrugsen på Budolfi Plads, kan man også nemt få fat i de andre Superbrugser og i Kvickly i Dannebrogsgade. Coop Danmark klarer sig nok endda. Men Superbrugsens endeligt mindede mig igen om at det er den forandring, vi ikke er herrer over, der er den sværeste. Det er også derfor, der er så mange passionerede reaktioner, når sproget forandrer sig. Og det er derfor, vi reagerer så meget, når vores udseende ændrer sig uden at vi vil det – jeg balancerer selv mellem at miste mit hår og at se det blive helt gråt. Vi mister langsomt noget fra vores barndom. Det er også en sidste rest af et håndgribeligt minde om min mor, der forsvinder med Superbrugsen på Budolfi.

(Visited 51 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Én kommentar til “Farvel til en brugsværdi”

Skriv et svar