Gaza

20121118-131640.jpg

Krigshandlerne i Israel/Palæstina-konflikten er dybt bekymrende. Den israelske hær angriber i Gaza-striben. Der bliver også sendt raketter af sted fra palæstinensisk territorium mod Tel Aviv.

Som så ofte før er det civilbefolkningen, der må bære de hårdeste ofre. Ingen, hverken israelere eller palæstinensere, skal leve i frygt. Alle har ret til at leve i fred!

Jeg kan ikke løse konflikten i et indlæg på en blog, men ét vil jeg sige: det er vigtigt at huske at dette ikke er en symmetrisk konflikt og aldrig har været det. Intet af dette retfærdiggør nogen parters handlinger, men hvis vi skal forstå konflikten, er det nødvendigt at forstå at asymmetrien er udtalt.

For ikke så længe siden var der en rejseartikel i Politiken om Tel Aviv. Her står der blandt andet:

Vinden bærer lydene fra Middelhavet ind over de små asfaltstier ned til Frishman-strandens kakaopulveragtige sand. ’Klak, klak’, siger det, når træbat møder hårde gummikugler i et spil strandtennis. De bløde bølger bruser, og hvin og snak fra strandfolket blander sig med hinanden.

Israel bliver markedsført som et rejsemål ved Middelhavet. Man kan rejse ind i Israel, og mange israelere rejser til udlandet og vender hjem igen.

Gaza-striben ligger også ud til Middelhavet, og også her er der strand. Men Gaza-striben er slet ikke et feriemål, men et af de tættest befolkede områder i verden hvor kontakten til omverdenen er stærkt begrænset på grund af en langvarig ulovlig blokade iværksat af Israel – i en grim kombination med strenge restriktioner fra Egyptens side. Det danske udenrigsministerium fraråder alle rejser til Gaza. Hvis man rejser ud fra Gaza-striben, kommer man ikke nemt ind igen.

Midt i alt dette sidder civilbefolkningen og prøver at få deres hverdage til at fungere – og i Gaza prøver de først og fremmest at overleve.

Samtidig er situationen i de omgivende lande under voldsom forandring: et nyt styre i Egypten, en usikker situation for styret i Jordan, regulær borgerkrig i Syrien og den ustabilitet i Libanon, som i høj grad stammer fra borgerkrigen i Syrien.

Skriv under på en appel til de israelske og palæstinensiske regeringer om at stoppe volden.

(Visited 159 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar