Utøj?

20121125-104108.jpg

20121125-104051.jpg

Af og til bliver det meget tydeligt, hvordan den vestlige verden står på skuldrene af en masse ukendte mennesker. Jeg har skrevet om tekstilindustrien før; den er for mig et tydeligt billede på hvor megen lidelse jagten på billige forbrugsvarer kan skabe.

I dag kan vi læse, hvordan 100 mennesker er brændt inde på en tekstilfabrik i Bangladesh. Kunne nogen forestille sig et tilsvarende antal omkomne ved en brand på en stor dansk virksomhed?

Men der behøver ikke at indtræffe en katastrofe for at man kan se, hvor galt det er fat. Det er også forfærdende forhold, man kan læse om i The Observer i en artikel om en høring foretaget i den sydindiske by Bengaluru blandt indiske tekstilarbejdere.

Sakamma, a 42-year-old mother-of-two working for Gap supplier Texport in Bengaluru, told the tribunal she earned just 22p an hour and that when she finished at the factory she had to work as a domestic help to top up her wages.

Like many of the women giving evidence, she said workers faced abuse if they failed to meet quotas. “The targets are too high. They want 150 pieces an hour. When we can’t meet the targets, the abuse starts. There is too much pressure; it is like torture. We can’t take breaks or drink water or go to the toilet. The supervisors are on our backs all the time,” she said. “They call us donkey, owl [a creature associated with evil], dog and insult us … make us stand in front of everyone, tell us to go and die.”

Et af problemerne er at de store europæiske og amerikanske firmaer betjener sig af underleverandører, som man ikke kontrollerer.

Den nederlandske fotograf Pieter van de Boogert har dokumenteret tøjets rejse fra tekstilfabrikkerne i Indien til butikkerne i Europa. Det er voldsomme billeder — ikke mindst på grund af kontrasterne. To af billederne kan ses ovenfor.

(Visited 48 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Én kommentar til “Utøj?”

Skriv et svar