Ikke realistisk

20121126-094732.jpg

For få dage siden kunne man læse at Straffelovsrådet i en betænkning vil fjerne aldersgrænsen for køb af trykt porno, En artikel af Politiken citerer Straffelovsrådet:

»Det kan diskuteres, hvilken betydning det har, at børn i 12-14-års alderen ser pornografiske billeder, bl.a. på internettet, men det er efter Straffelovrådets opfattelse under alle omstændigheder ikke realistisk at forestille sig, at man via straffeloven skulle kunne begrænse børns adgang til pornografiske gratissider på internettet«, skriver Straffelovsrådet og konkluderer:

»Straffelovrådet finder på denne baggrund, at straffelovens § 234 kan ophæves som betydningsløs i praksis«.

Jeg ser et åbenlyst problem i denne argumentation, nemlig argumentet om at det reelt er umuligt at begrænse adgangen, og at man derfor ikke bør opretholde en regulering i form af en aldersgrænse. Dette kunne man nemlig også sige om alkohol og om tobak (eller om andre stoffer, der er helt ulovlige).

Det er også underligt, at vi har et medieråd der grundigt bedømmer en anden kategori af varer, nemlig biograffilm og dvd-udgivelser, og fastsætter aldersgrænser for deres tilgængelighed. Jeg hører ikke nogen tale for en afskaffelse af medierådet; jeg gør heller ikke.

Om den trykte pornografi har nogen fremtid, tvivler jeg på. Pornografi i fysisk form er formodentlig lige så truet som andre fysiske medier – det være sig cd’er, dvd’er, trykte aviser eller bøger. Tværtimod er internetpornoen velegnet for alle de mange, der ikke bryder sig om at gå hen i en butik og købe et pornoblad.

Det er derimod langt fra oplagt, at det er uproblematisk at lade børn se porno – lige som det bestemt heller ikke er uproblematisk at lade dem se film mv. med andre voldsomme hændelser. Det er ikke seksualiteten som sådan, der er et problem – det specielle ved pornoen er at den er fiktion men at de voldsomme hændelser i den ikke bare ser virkelige ud; de finder faktisk sted. Morderen i en film slår ikke nogen ihjel, og på et tidspunkt opdager børn altid at det “bare er film”. De personer, der har samleje, har derimod rent faktisk samleje. At det så er ret ualmindeligt, at mennesker pludselig bliver brunstige, smider tøjet midt i deres øvrige gøremål og kaster sig over hinanden, er en anden sag.

På den anden side er det vigtigt at bemærke, at både Red Barnet og Børnerådet går ind for at ophæve paragraffen i straffeloven.

Derfor er det først og fremmest et spørgsmål om etik,vi har med at gøre: hvad er godt for børn og hvad er ikke? Ligesom vi har en holdning om at børn ikke bør drikke alkohol, kan vi også have en holdning om at børn ikke bør se porno. Det vigtige ved en aldersgrænse af alkohol, porno mv. er at den siger, at en del af ansvaret også ligger hos producenter og distributører og at også de skal indse, at der er tale om et spørgsmål om etik.

Men fordi den trykte porno formodentlig er på vej ud, er det også klart, at en aldersgrænse ikke er nok og straffeloven nok ikke er det rigtige sted at læse problemet. Hvad der skal til, ved jeg ikke. Formodentlig skal man lære at “læse” pornoens koder ligesom man skal lære at “læse” så mange andre koder. Det ville sikkert også hjælpe, hvis den porno, der er almindeligt tilgængelig, ikke fremstod så endimensional og ubegavet; jeg ved at der er undtagelser derude – men de er undtagelser.

(Visited 27 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar