Forhadt

20121128-195807.jpg

Jeg har ikke set Adoptionens pris endnu; sådan går det af til – jeg må følge med i den debat, der følger efter et opsigtsvækkende program på tv. Men programmet er tilgængeligt (mod betaling) fra TV2s websted, så det skal jeg så afgjort have set snart. Al omtale, jeg har set, tyder på at en sørgelig blanding af adoptivforældres tilsyneladende inkompetence og dybt kritisabel adfærd fra et adoptionsagenturs side, herunder regulære brud på FNs konvention om barnets rettigheder og den såkaldte Haager-konvention, har ført til at to mindre børn har fået meget alvorlige sår på sjælen.

Hvis jeg får skrevet det følgende uheldigt, vil nogen nu tro at jeg vil forsvare adoptivforældrene, men det vil jeg bestemt ikke. Det, der bekymrer mig er noget andet, nemlig mediernes dækning. Allerede nu er adoptivforældrene med store bogstaver udråbt til at være “Danmarks mest forhadte”. Hvis der er noget subtilt her, er det at Ekstra Bladet foretager denne tvivlsomme udnævnelse på læsernes (og de potentielle læseres) vegne. Er det pågældende ægtepar f.eks. mere forhadte end den pædofile mand, der har voldtaget to småpiger inden for de seneste få uger og nu er genstand for en storstilet eftersøgning? Betegnelsen giver ingen mening. Ekstra Bladets forside er med til at skabe den følelse, overskriften selv hævder at konstatere.

Prøv at sammenligne med en person som Anders Behring Breivik – ingen skriver “den forhadte norske terrorist”. Mit gæt er at der helt af sig selv opstod en konsensus om at Breivik er forhadt. Derimod er det her medierne, der udnævner nogle personer til at være forhadte, og det bekymrer mig faktisk. Der er allerede nu tale om at de pågældende adoptivforældre er gået i skjul, og uanset hvad man måtte synes om dem, er det endnu en trist udvikling – at nogle nu bestemmer sig til at chikanere det pågældende par. Dét får de to adoptivbørn det ikke bedre af, og det flytter fokus fra det væsentlige.

Socialministeren har taget affære i denne sag, og det er godt og vigtigt – og hvad man bør forlange af en minister. Hvis det mest fremtrædende resultat af hele denne triste sag bliver at nogle formodentlig inkompetente adoptivforældre bliver lagt for had, er det i sig selv trist. Dette er nemlig en sag om meget, meget mere end dét, nemlig om hvordan børns og biologiske forældres rettigheder ikke må overtrædes.