Andre akademiske traditioner

I disse uger er jeg (som jeg tidligere har røbet her) blandt dem, der holder oplæg på institutter under det teknisk-naturvidenskabelige fakultet om den nye projekteksamensform, vi nu indfører på Aalborg Universitet – den gruppebaserede projekteksamensform, der er en videreførelse af den eksamensform, vi havde fra AAUs grundlæggelse i 1974 indtil det forbud, der trådte i kraft i 2007.

I går holdt jeg endnu et af disse seminarer. Det er interessant at opleve tilhørernes reaktioner, og det var også tilfældet her. Omkring halvdelen havde aldrig oplevet en gruppebaseret projekteksamen. De, der havde, gav til gengæld i stort omfang udtryk for at de var glade for at den gruppebaserede projekteksamen nu er tilbage.

Det var dog også i går, jeg havde en højst usædvanlig oplevelse. En af de ansatte viste sig at være meget stor modstander af den nye projekteksamensform; det er der nogle, der er. Men hans bevæggrunde var noget anderledes. Det var umuligt at stille alle studerende præcis de samme spørgsmål (et argument, man af og til hører), men hvad var det dog for noget med at rapporten lagde et niveau for hvad man kunne forvente? Betød det så at meget dårlige studerende i en gruppe skulle have en god karakter, hvis bare rapporten var god? Værst af alt var dog efter hans mening at der var tale om mundtlig eksamen. På det universitet i udlandet, hvor han havde sin akademiske baggrund, var det den eneste eksamensform, man anvendte, skriftlig eksamen uden nogen tilladte hjælpemidler. Hvorfor kunne man så ikke holde projekteksamen på den måde i stedet (dvs. formodentlig også uden adgang til den rapport, man selv havde været med til at skrive) ?

Hvis projektvejledning af en gruppe bestod af tidsbegrænset skriftlig kommunikation med én student ad gangen og projektrapporten skulle være en gengivelse af paratviden, ville denne eksamensform sikkert være god. Men sådan er projektvejledning af et problemorienteret gruppeprojekt på Aalborg Universitet ikke.

Jeg bryder mig ikke om at mit afsluttende bidrag til en diskussion er udtalelsen “Sådan gør vi bare ikke her hos os”. Men dér endte det i går. Gudskelov kunne jeg bagefter konstatere, at der slet ikke findes en massiv modbevægelse på det pågældende institut, der vil indføre skriftlig projekteksamen uden hjælpemidler. Det var bare et mærkeligt særstandpunkt. Og jeg kunne til min store overraskelse konstatere, at den meget utilfredse herre ikke netop var ankommet hertil fra udlandet, men faktisk havde været ansat på Aalborg Universitet i nogle år!

Seminaret i går viste mig for alvor hvor meget de usagte traditioner betyder også i den akademiske verden. Der er ganske mange traditioner, som aldrig bliver systematisk overleveret  – det er vi rent ud sagt dårlige til i den akademiske verden. Den gruppebaserede projekteksamen blev til gennem mange års erfaring og eksperimenter og skabte erfaringer om hvordan man bedømmer et projekt og den enkelte studerendes eksamenspræstation. Men fordi alle disse erfaringer kun sjældent bliver nedfældet eller eksplicit overdraget, er det nemt for dem at gå tabt.

Når vi ikke laver en eksplicit overlevering, går alle de gode erfaringer meget nemt tabt. I tilfældet gruppebaseret projekteksamen har det været en væsentlig opgave at få erfaringerne med gode projekteksaminer ned på skrift. Selv noget så enkelt og indlysende (for mig, men ikke for dem, der er kommet til siden 2007) som hvordan bordopstillingen bør være til en gruppebaseret projekteksamen og at kun den studerende, der fremlægger, skal befinde sig ved tavlen/lærredet, skal nu nedfældes på skrift og overleveres. Det eneste gode ved forbuddet mod gruppeeksamen er, at vi som følge af det blev nødt til at reflektere over hvad vi havde gjort og begrunde og beskrive eksamensformen.

(Visited 60 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

2 kommentarer til “Andre akademiske traditioner”

  1. Hej Hans

    Jeg laver projekt-gruppe-eksaminer ca. lige som dig, MEN jeg finder det betænkeligt at du nu ønsker at nedskrive “reglerne” for projekteksaminer i de detaljer du foreslår. Problemet er to. 1) der er ingen der siger at de regler passer til alle situatiooner – og skriftlige instruktioner binder og begrænser mere end mundtlige og 2) som egentlig er en forlængelse af det ovenstående… Der er ingen der siger at selv om reglerne passer lige nu, så bliver de ved med at passe … og skriftlige instruktioner har en evne til at leve alt for længe …

    Så vær sød at lade være med det … Gerne reflektion, gerne præsentationer, gerne eksempler — men kun overordnede instruktioner… Der gælder at stræbe efter et fleksibelt beskrivelses nivaeu – lige som når vi skriver studieordninger

  2. Hej Gitte

    Du har ikke set retningslinjerne. De er netop meget generelle, er tænkt som værende på et meget overordnet niveau og skal primært sikre, at alle de sædvanlige elementer i en projekteksamen er til stede, bliver taget alvorligt og er tydeligt adskilt fra hinanden: Fremlæggelse, diskussion og spørgsmål til hver enkelt studerende. Der er stadig masser af mulighed for variation, for det skal der kunne være; forskellige fag har som bekendt forskellige traditioner.

    Og så gælder retningslinjerne forresten kun for det teknisk-naturvidenskabelige fakultet – og det var dem, der gerne ville have dem.

Skriv et svar