Godt forberedt?

20121205-073218.jpg

Det dårligste gennemtænkte læserbrev, jeg nogen sinde har set (og der er ellers mange at vælge imellem) var skrevet af en mand, der undrede sig over at folkeskolelærere krævede ordentlig forberedelsestid. For man måtte vel regne med at lærere var så godt uddannede, at det ikke var nødvendigt for dem at forberede sig til undervisningen!

Jeg burde have gemt det brev, og ikke kun fordi det var så usædvanligt dårligt gennemtænkt. Det var nemlig også eksempel på den manglende indsigt, mange har i undervisergerningen, men som alligevel ikke afholder dem fra at udtale sig med stor og manglende autoritet. Specielt er der mange, der ikke tænker på det arbejde, undervisere foretager sig, når de ikke underviser.

Dette er gået op for mig igen inden for de seneste få dage. Jeg vil ikke påstå, at jeg forstår detaljerne i regeringens stort anlagte udspil til en reform af folkeskolen; alt hvad jeg ved om det, har jeg fra medierne og fra de ikke specielt neutrale beskrivelser af det, som henholdsvis regeringen, oppositionen og Danmarks Lærerforening er kommet med.

Men to ting bekymrer mig. Den ene er hvordan ændringerne vil påvirke lærernes arbejdsvilkår. Den store udfordring i enhver underviserstilling, der også involverer administrative opgaver (herunder møder) og andre aktiviteter er at kunne koncentrere sig længe nok ad gangen.

I en kronik i Information opstiller Lars Dohn og Line Hjarsø dette lille regnestykke:

Den mest sejlivede folkeskolemyte (måske lige bortset fra den om lange sommerferier) er, at lærerne underviser for lidt. Men reelt leverer danske folkeskolelærere 25 undervisningslektioner i løbet af en 37 timers arbejdsuge. Bruger en lærer blot i gennemsnit to minutters forberedelsestid pr. elev pr. lektion i en klasse med 20 elever, er der kun 14 timer tilovers – om året. De 14 timer skal dække både samarbejde med forældre, lærere og ledelse, sociale arrangementer for eleverne og faglig ajourføring.

Der er med andre ord efter alt at dømme nok at se til, selv med en lav forberedelsesfaktor.

Jeg er selv underviser, omend selvfølgelig af en helt anden slags. Jeg har ikke forældremøder, skole/hjem-samtaler eller lignende. Til gengæld er jeg forpligtet til også at forske – og det gør jeg da også gerne. Formelt set har jeg 40 procents forskningstid, men reelt er tallet en del mindre. Det var først i denne uge at jeg kunne finde sammenhængende tid til at foretaget mig noget, der ikke var mere eller mindre rutinepræget. Det er svært at levere en koncenteret indsats, når dagene er fragmenteret. Man kan ikke forske i halvanden times afbræk mellem møder.

I folkeskolen er alle undervisningsaktiviteter centralt skemalagte, og medmindre resurserne kan fordeles sådan at alle undervisningsaktiviteter for den enkelte lærer er koncentreret først eller sidst på en dag eller på bestemte ugedage, kan virkeligheden i en skole med krav om mere undervisning let blive at lærerens arbejdsdag bliver endnu mere fragmenteret end tilfældet er nu. Det er svært at forberede sig godt på et længere undervisningsforløb, hvis man har f.eks. 45 minutter hér og 30 minutter dér.

Den anden ting, der bekymrer mig, er at det ikke er tydeligt for mig hvordan forslaget er begrundet i en systematisk viden om folkeskolelæreres praksis eller elevernes praksis, dvs. i viden om undervisning og læring. Det er muligt, at det er tilfældet. Men det, jeg kan være meget bange for (jeg håber at jeg tager fejl) er at nogle politiske idealer vejer tungest, og her specielt et ideal om “handlekraft” over for den “besværlige” folkeskole. Skræmmeeksemplet er som altid forbuddet mod gruppeeksamen, hvor tvivlsomme didaktiske kompetencer som Helge Sander og Tina Nedergaard (undskyld til eventuelle tilhængere af disse to politikere) udtalte sig med stor og manglende autoritet om denne eksamensforms mangler ud fra en total mangel på undervisningserfaring og aldrig var bange for at fortælle mig og andre, hvordan det der med eksamen egentlig hang sammen. Er det nuværende regeringsudspil bedre baseret? Det håber jeg så sandelig. Danmarks Lærerforening er ifølge dem selv ikke blevet inddraget i udarbejdelsen af forslaget. Jeg ved på den anden side at der er én minister med erfaring som folkeskolelærer; han er så godt nok blevet sat til at være udenrigsminister.

For en sikkerhed skyld: Jeg tror ikke at den nuværende regerings folkeskoleudspil er specielt dårligere gennemtænkt end tidligere regeringers. Men det gør ikke min bekymring mindre end den plejer at være.

Flattr this!