Et godt liv midt i krisen

Det går ikke godt i Grækenland – truende økonomisk kollaps, hastigt voksende fattigdom, et åbenlyst fascistisk parti med uhyggeligt stor popularitet. Men ét sted er der noget godt. Politiken har en lille artikel om den græske ø Ikaria, som relativt set er det sted i verden hvor der er flest 100-årige mænd. Det er vigtigt at finde ud af hvorfor det er sådan fat. Ligesom man kan studere livsstilssygdomme og årsagerne til dem, kan man studere det gode liv og hvad der skaber det.

Nogle vil synes at dette er præk (mange ved at jeg drikker te og spiser ikke animalske produkter – og jeg har aldrig røget),  men der er også andet end kostvaner indblandet.

På Ikaria spiser de mange grøntsager, fisk 2 gange om ugen og kød højst 5 gange om måneden. De drikker 3 kopper kaffe om dagen og en masse te. De ryger ikke, men drikker 2-4 glas vin om dagen. 80 procent af de 65-100-årige dyrker regelmæssigt sex. De bevæger sig meget, dyrker haven, går i bakkerne. Det sociale netværk er tæt.

Selv om man lever alene, er det svært at være ensom. Der er nærmest ingen kriminalitet, måske fordi alle kender alle, og ingen kan slippe af sted med det. Når man besøger øen, bliver man inviteret på et glas vin og lidt mad, uden at man først skal fortælle, hvem man er, hvor man er fra, eller hvad ens ærinde er.

Forskerne kan ikke pege på, hvilke enkeltkomponenter i den ikariske livsstil der er livsforlængende. Men pointen er nok, at der er tale om kulturelt indgroede vaner, der supplerer hinanden. En af de forskere, der har studeret befolkningen på Ikaria, siger: »Hvis man vedvarende skal have en sund livsstil, er man nødt til at leve i en slags økosystem. Så snart du fjerner en af komponenterne, kulturen, religionen eller formålet med tilværelsen, kollapser fundamentet for det sunde liv.

Jeg er ikke selv sikker på at f.eks. religion er noget gode som sådan, men der er alligevel noget væsentligt her, nemlig dette at have et fundament for det gode liv, en livsfilosofi om man vil.

En af de få læger på øen fortæller: »Hvis du inviterer til frokost, kommer folk måske kl. 10 eller måske kl. 18. Ingen bruger ur. Man bekymrer sig ikke om tiden. Man står op, når man vågner, og tager sig en lur midt på dagen«.

Det lyder ikke som vores samfund, hvor konkurrencen er blevet et ideal i sig selv. Forhåbentlig vil krisen i Grækenland ikke ødelægge hvad der findes af det gode liv på Ikaria.

Flattr this!