På intranetcafé i år 101

Der er noget bizart fascinerende ved et land som Nordkorea, som er et af de steder i verden hvor menneskerettighederne har det meget dårligt på flest tænkelige måder. Jeg ved hvor svært det er at føre kampagne mod menneskerettighedskrænkelser over for et regime, der er så panisk bange for at tabe ansigt. Lige nu er det år 101 i Den Demokratiske Republik Korea – 101 år efter Den Store Leders fødsel under en dobbelt regnbue på toppen af et bjerg. Hvis man ikke vidste bedre, skulle man tro at der var en særlig form for humor i sving. Men det er et tragisk land. Da Kim Il-Sung i sin tid døde, spåede den daværende sovjetiske ambassadør at det ville tage mellem 2 år og 2 døgn inden regimet faldt. Desværre fik han ikke ret.

På FNs menneskerettighedsdag i går blev jeg opmærksom på en fascinerende artikel på BBC om internetadgang i Nordkorea. Der er kun én internetcafé i Pyongyang, og det “internet” ved navn Kwangmyong som de udvalgte (de særlige kadrer og udvalgte forskere) får adgang til, er reelt ét stort intranet. Hvis der er en sprække i nettet, er det via det mobile internet som er tilgængeligt nær grænsen til Kina. Det ironiske er at internetadgangen i Kina her kommer til at virke ikke-restriktiv i forhold til de enorme begrænsninger, der er i Nordkorea.

BBC-artiklen fortæller om de andre forsøg på at åbne sprækker, som man har set. Ideen om spredning af information om omverdenen ved brug af USB-drev hængt op i legetøjsballoner sendt ind over grænsen er interessant, men jeg tror næppe at det vil kunne ændre meget. Det er umiddelbart svært at forestille sig hvordan en hackergruppe som Anonymous kunne angribe Kwangmyong, men nogen bør forsøge det. Jeg kan dog forestille mig at den nordkoreanske udgave af Linux ved navn Red Star ikke er særligt open source-orienteret.

 

(Visited 38 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar