We just does it on English. We is so good to that.

time

For længe siden på denne blog skrev jeg om internationalisering i universitetsuddannelserne; den foregår i høj grad under mottoet “Så gør vi det bare på engelsk”.

I dag var der endnu en diskussion om undervisning på engelsk; nogle af de professionsbachelorer der nu bliver optaget på kandidatuddannelser på Aalborg Universitet kan ikke dansk. Da der er mange kurser på datalogiuddannelserne som bliver samlæst med andre, allerede eksisterende uddannelser (herunder samlæsning mellem bachelor- og kandidatniveau), skal de studerende på disse andre uddannelser derfor nu også undervises på engelsk, og bl.a. skal alt kursusmateriale nu være på engelsk.

En af mine kolleger var bekymret over at danske studerende på et dansk universitet ikke kan blive undervist på dansk. Han er englænder.

Min egen bekymring går til dels også på dette – vores kandidater skal for de flestes vedkommende også indgå i det danske samfund og bør derfor også kunne tale fagets sprog på dansk og i det hele taget kunne kommunikere fagligt på dansk. Det er ikke det engelske sprog, der bekymrer mig. Jeg har skrevet en bog på engelsk, har skrevet en masse artikler på engelsk, har britisk (engelsk!) familie, har boet i Storbritannien, har læst ganske mange bøger på engelsk osv.

Min store bekymring er at “internationaliseringen” ikke er velgennemtænkt og at den gennemføres i al hast ved simpelthen at bestemme at der skal anvendes et andet sprog på eksisterende uddannelser. Det er langt fra omkostningsfrit at undervise eller blive undervist på et andet sprog.

Det akademiske miljø er internationalt og grænsesprængende. Der burde derfor ligge noget mere og bedre og dybere i internationalisering  – det handler i høj grad om kulturmøde og også om at danske studerende ser et internationalt fagligt og socialt miljø. Sådan oplever jeg desværre ikke at det er lige nu. De danske studerende oplever bare at deres danske undervisere taler engelsk af hensyn til et lille antal udenlandske studerende, når de udenlandske studerende er til stede – og at de udenlandske studerende som regel er tavse i undervisningen. Det er en konstrueret situation, og den er ikke godt konstrueret. Det er efterhånden en lille og særdeles broget skare af udenlandske studerende, vi får til de datalogiske uddannelser. For mange af dem vi får er rent ud sagt middelmådige, mens andre har en faglig profil, der ikke passer så godt ind i vores forløb som man kunne ønske sig. Nogen systematisk introduktion til den pædagogiske model med problemorienteret projektarbejde er der heller ikke. Endelig er det meget få danske studerende fra de datalogiske uddannelser, der vil tilbringe et semester i udlandet.

Som det er nu, virker det på mig som om “internationaliseringen” i alt for stort omfang er endt som en underlig alliance mellem et universitet, der gerne vil optage udenlandske studerende for at kunne skaffe yderligere taxameterindtægter, og en ikke så imponerende skare af studerende fra andre lande, der ikke kunne komme ind på de rigtigt prestigefyldte universiteter, hvor optagelseskravene er skrappe. Jeg har af og til været vidne til udenlandske studerende, der prøvede at bruge optagelsen i Aalborg som en genvej til at blive optaget på et kendt universitet, typisk i Nordamerika. Det var jo ikke dét, vi ville.

Vi må kunne lave en ordentlig internationalisering også på de datalogiske uddannelser. For mange år siden lavede jeg min PhD på University of Edinburgh, og det foregik selvfølgelig på engelsk. Her kunne man tro, at man bare ville lukke en masse studerende ind – for det hele foregik alligevel på engelsk (skotsk gælisk er ikke et vigtigt sprog i Edinburgh). Men jeg opdagede at de britiske universiteter havde tænkt meget nøje over modtagelsen af udenlandske studerende og herunder havde tænkt meget nøje over sprogkrav til ikke bare studerende, men så sandelig også til undervisere. Man havde desuden tænkt over kulturmødet. Til gengæld fik man typisk udenlandske studerende af en vis, god kvalitet.

Tænk hvis man i stedet lavede nogle systematisk designede uddannelsesforløb på kandidatniveau inden for datalogi og beslægtede fag, hvor man tænkte over hvem man ville have ind (nemlig studerende med en vis ballast) og hvor sammensætningen af holdet var gennemtænkt (cirka lige mange danske og udenlandske studerende) og hvor alle studerende oplevede en international udfordring. Tænk hvis man lavede forløb, hvor underviserne var særligt gode til at formidle på engelsk, hvor både undervisere og studerende var helt trygge ved engelsk, hvor den pædagogiske model var i fokus og hvor alle oplevede et internationalt miljø i løbet af det internationale forløb: at der kom gæsteundervisere udefra og at de danske studerende på disse forløb tilbragte et veltilrettelagt semester i udlandet. Forløbet skulle udarbejdes sammen med et eller flere af de universiteter, vi faktisk har samarbejdsaftaler med og hvis datalogiuddannelser indholdsmæssigt er særligt tæt på vores. Ved siden af dette kunne man så have vores “egen” bacheloruddannelse på dansk som fundament. Dét kunne tilsammen blive en noget bedre form for internationalisering og efterlevelse af et ønske om at give de danske studerende kommunikative færdigheder på dansk også, tror jeg.

(Visited 16 times, 1 visits today)

Flattr this!

Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar