Jo mere vi er sammen

kontorlandskab

Aalborg Universitet har fået nye lokaler i København hvor man har overtaget de bygninger, der tidligere tilhørte Nokia. Nokia brugte storrumskontorer, så der er hverken grupperum til de studerende eller kontorer til de ansatte. Mange ansatte ved AAU i København var betænkelige ved denne løsning; i Forskerforum fra februar i år kunne man læse kommentarer fra Finn Verner Jensen og Lars Brodersen, der begge sidder i samarbejdsudvalget på mit fakultet. Finn sagde bl.a.

Vores arbejdsform kræver jo dyb koncentration, og bliver man forstyrret i det, siger al erfaring at det tager et kvarters tid, før man vender tilbage, hvor man kom fra.

Det er også min oplevelse; det er et stort problem at få hakket sin arbejdsdag i småstykker.

Det ser heller ikke ud til at gå så godt med de studerende – frafaldet er efter hvad jeg har fået at vide øget drastisk netop på grund af arbejdsforholdene. 200 studerende i ét stort lokale frembringer et voldsomt støjniveau. Det er ikke så meget lydstyrken i sig selv, men den ustrukturerede støj, der er problemet. Høj musik føles mindre enerverende end lyden af mange mennesker, der samtaler på almindelig volumen.

Jeg har selv holdt øvelser for et større hold studerende, og nogle synes at der var for meget larm og blev derfor væk – dette fik jeg muligvis løst ved at bruge to rum, hvoraf det ene var det “stille rum” for dem, der gerne ville have fred. Men en sådan løsning kan man ikke benytte sig af permanent, den kræver mere end ét lokale og er ubrugelig, hvis der er flere projektgrupper, der vil holde møde uafhængigt af hinanden.

Videnskab.dk omtaler en ny PhD-afhandling af miljøpsykologen Helena Jahncke fra Högskolan i Gävle. Heri dokumenterer hun at storrumskontorer ikke er af det gode. Hun udtaler til Dagens Möjligheter:

– Vi har sett att prestationen försämras 2–10 procent om det går att uppfatta vad kollegor i bakgrunden säger jämfört med om talet inte går att urskilja, säger Helena Jahncke. Hur mycket prestationen försämras är beroende av vilken uppgift som utförs, det vill säga vilka kognitiva processer som krävs för uppgiften. Det är framför allt uppgifter som kräver koncentration och som involverar uppsökning, repetition och memorering av information som påverkas mest av bakgrundsljud.

Og disse kognitive processer er vel netop dem, der er mange af på et universitet.

Flattr this!

Underskudsgivende virksomhed

bankrupt
Her er et dansk firma, som det tilsyneladende ikke går så godt for. Se bare oplysningerne fra SKAT:
  • Selskabsskatten for 2011:  kr 0
  • Skattepligtig indkomst for 2011:  kr -6.537.696

Her er et andet firma, det tilsyneladende heller ikke går så godt for. SKAT kan røbe følgende:

  • Selskabsskatten for 2011:  kr 0
  • Skattepligtig indkomst for 2011: kr 0
  • Underskud, der er trukket fra indkomsten: kr 442.181.197
De to firmaer må være truet af snarlig lukning, skulle man tro.
Men nej. Det første firma er Coca-Cola, og det andet er IBM. Den danske skattelovgivning gør det muligt for transnationale firmaer at lave skattetænkning i den helt store stil, og det gør de så også. Skattetænkningen er ikke en special dansk praksis; inden for de sidste tre år har Google alene undgået at betale over 3 milliarder dollar i skatter ved kreativ flytning via Irland og Nederlandene til Bermuda. Disse data har jeg ikke fra et websted for politisk aktivisme, men fra det store finansielle nyhedsagentur Bloomberg. Og ifølge en artikel fra The Guardian er der i 2012 hele 2,7 trillioner dollars gemt på konti i skattely rundt om i verden.
Nogle (og ikke overraskende store firmaer og Venstre, men også den tidligere erhvervsminister Ole Sohn, der har et forlag som ikke betaler skat) har kritiseret at SKAT nu offentliggør oplysninger om skattebetaling, men det er værd at bemærke, at dette allerede i nogle år har været praksis i Norge. Om oplysningerne i sig selv kan ændre praksis, ved jeg ikke – jeg håber det selvfølgelig.

Flattr this!