Underskudsgivende virksomhed

bankrupt
Her er et dansk firma, som det tilsyneladende ikke går så godt for. Se bare oplysningerne fra SKAT:
  • Selskabsskatten for 2011:  kr 0
  • Skattepligtig indkomst for 2011:  kr -6.537.696

Her er et andet firma, det tilsyneladende heller ikke går så godt for. SKAT kan røbe følgende:

  • Selskabsskatten for 2011:  kr 0
  • Skattepligtig indkomst for 2011: kr 0
  • Underskud, der er trukket fra indkomsten: kr 442.181.197
De to firmaer må være truet af snarlig lukning, skulle man tro.
Men nej. Det første firma er Coca-Cola, og det andet er IBM. Den danske skattelovgivning gør det muligt for transnationale firmaer at lave skattetænkning i den helt store stil, og det gør de så også. Skattetænkningen er ikke en special dansk praksis; inden for de sidste tre år har Google alene undgået at betale over 3 milliarder dollar i skatter ved kreativ flytning via Irland og Nederlandene til Bermuda. Disse data har jeg ikke fra et websted for politisk aktivisme, men fra det store finansielle nyhedsagentur Bloomberg. Og ifølge en artikel fra The Guardian er der i 2012 hele 2,7 trillioner dollars gemt på konti i skattely rundt om i verden.
Nogle (og ikke overraskende store firmaer og Venstre, men også den tidligere erhvervsminister Ole Sohn, der har et forlag som ikke betaler skat) har kritiseret at SKAT nu offentliggør oplysninger om skattebetaling, men det er værd at bemærke, at dette allerede i nogle år har været praksis i Norge. Om oplysningerne i sig selv kan ændre praksis, ved jeg ikke – jeg håber det selvfølgelig.
(Visited 53 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar