Det tager tid

cram

Da jeg studerede, havde en af mine studiekammerater et lille arsenal af fluorescerende penne, som han brugte til at markere tekst med. Vi andre plejede at spøge med at han kunne læse sine bøger i mørke – for han markerede meget rundt omkring. Siden har jeg som underviser set at der stadig er godt salg i overstregningspenne.

Selv har jeg aldrig brugt dem – jeg har altid syntes at det var synd at skrive noget i en dyr bog som aldrig ville kunne fjernes igen. Og det har i øvrigt aldrig hjulpet på min forståelse at strege i en tekst.

Hvad kan man ellers gøre for at lære sig indholdet af en tekst? Jeg ved fra studerende, at der også er andre udbredte strategier.

Det var nogle gode forelæsninger, men jeg har valgt at lade være med at læse stoffet. Det venter jeg med indtil jeg skal læse til eksamen.

Sådan skrev en studerende i en skriftlig evaluering af et kursus, jeg holdt for år tilbage. Han dumpede forresten senere til eksamen. Mange andre bestod, men jeg kunne senere opdage at de lykkeligt (?) havde glemt det meste af det grundlæggende stof, som kurset omhandlede. Det var jo ikke meningen. Selvfølgelig har jeg også glemt en hel del i årenes løb – jeg vil ikke ligefrem hævde at f.eks. Sylows sætninger sidder på rygraden længere.

Men man må da kunne øge halveringstiden af viden. Jeg har inden for de seneste 10 år forsøgt at lave en meget mere struktureret kursusundervisning med regelmæssige afleveringer og en form for forpligtende peer review. Min klare oplevelse er at det virker. Men nogle studerende har protesteret mod denne strategi. Deres begrundelse har været at de ikke er skolebørn og selv kan vurdere hvornår de vil lære stoffet og hvordan. Typisk har de helst villet vente med at læse stoffet til sidst. Men virker det så?

Fem uddannelsesforskere fra USA undersøger i en ny, grundig oversigtsartikel i Psychological Science in the Public Interest 10 udbredte læringsteknikker. Deres artikel er en sammenfattende analyse af et stort antal undersøgelser, der er lavet inden for området, og konklusionerne er interessante.

Det interessante er at nogle af de meget udbredte teknikker er direkte dårlige. Hvad med de fluorescerende penne? Er brugen af dem en god læringsteknik? Nej. Her er problemet at man skal gøre sig klart hvad det er vigtigt at markere, og da er man allerede godt i gang med at lære.

On the basis of the available evidence, we rate highlighting and underlining as having low utility. In most situations that have been examined and with most participants, highlighting does little to boost performance. It may help when students have the knowledge needed to highlight more effectively, or when texts are difficult, but it may actually hurt performance on higher-level tasks that require inference making.

Men også ideen med intensiv læsning lige op til eksamen er en dårlig teknik til læring. Forfatterne skriver:

To-be-learned material is often encountered on more than one occasion, such as when students review their notes and then later use flashcards to restudy the materials, or when a topic is covered in class and then later studied in a textbook. Even so, students mass much of their study prior to tests and believe that this popular cramming strategy is effective. Although cramming is better than not studying at all in the short term, given the same amount of time for study, would students be better off spreading out their study of content? The answer to this question is a resounding “yes.” The term distributed-practice effect refers to the finding that distributing learning over time (either within a single study session or across sessions) typically benefits long-term retention more than does massing learning opportunities back-to-back or in relatively close succession.

Med andre ord: Det er klart bedre at man spreder læringen ud over tid. Min egen uvidenskabeligt baserede fornemmelse har altid været, at de studerende der har fulgt undervisningen undervejs og deltaget i øvelserne altid i langt højere grad har klaret sig godt, end dem der lod stå til gennem semesteret. Det er interessant (og ikke overraskende for mig) at se, at forskningen underbygger denne fornemmelse.

De fleste ved allerede godt, at det forholder sig sådan for fysisk træning. Man kan måske godt gennemføre et langdistanceløb selv om man først begynder at træne i ugen op til løbet, men man kommer ikke i bedre form på længere sigt af det, og nogen god løber bliver man ikke. Jeg håber, at det en dag vil lykkes mig at få alle til at forstå at det også er sådan for mental træning.

 

(Visited 33 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar