Vi bestemmer selv hvornår vi vil slås

Digital StillCamera

I dag er det 30 år siden, politiet stormede ejendommen Allotria i København, som havde været holdt besat af en gruppe bz’ere (hvis nogen kan huske den betegnelse) og var blevet brugt som kollektiv og spillested – blot for at politiet dén dag, den 11. januar 1982, opdagede, at bz-aktivisterne havde gravet en tunnel som de var flygtet gennem. “Vi bestemmer selv hvornår vi vil slås” stod der på et banner, der var blevet efterladt. Også mange mennesker, der ikke sympatiserede med bz’erne, syntes at dette var et genialt træk. Selv om aktivisterne mistede det hus, de ville have, var Allotria måske bz-bevægelsens finest hour. Sidenhen kom der vold og hærværk fra bz’ernes side og voldsom fremfærd fra politiets side – alt i alt en uskøn opvisning af det, jeg andre gange har kaldt for “afmagtens magt”.

I dag kan jeg også læse, at en gruppe på omkring 200 palæstinensiske aktivister laver en lejr i et område på den besatte Vestbred, som israelske bosættere hævder er deres. Hvis denne protest kan holdes på det fredelige plan, er også den intet mindre end en genial idé.

Der er en lang og interessant artikel i New Statesman om den amerikanske samfundsforsker og aktivist Gene Sharp, der er en af de fremtrædende tænkere bag ideen om ikke-voldelig modstand. Sharp, der i dag er 85, var militærnægter – ikke bare “civil værnepligtig”, men totalnægter – og fik dengang opbakning fra selveste Albert Einstein. Senere stiftede Sharp Albert Einstein Institute. Det paradoksale er at den pacifistisk indstillede Gene Sharp har fået økonomisk støtte af bl.a. det amerikanske militær. Nogle vil da også hævde, at USA har ladet sig inspirere af Gene Sharps ideer til at lave “bløde kup” i bl.a. Ukraine og Georgien. Om det er rigtigt, ved jeg ikke.

Ideen om den ikke-voldelige modstand er meget stærkere, end man skulle tro. Ikke-voldelig modstand er ikke “indbygget god”; hvis de racistiske butiksejere i en by nægter at sælge varer til medlemmer af et etnisk mindretal, er det jo også en form for ikke-voldelig modstand. Men i hænderne på en folkelig modstandsbevægelse er det muligt at opnå noget stort. Husk på hvordan Gandhis modstand mod det britiske koloniherredømme gav Indien og Pakistan deres selvstændighed, hvordan Martin Luther Kings borgerrettighedsbevægelse begyndte opgøret med den mere eller mindre formaliserede apartheid, der fandtes i USA – eller i nyere tid, hvordan protesterne i det daværende DDR også var med til at få Berlinmuren væltet. Også protesterne i Tunesien og Egypten har i høj grad været fredelige protester.

Her er et mindre dramatisk, men lige så genialt eksempel fra artiklen i New Statesman:

When in 2011 a library in Milton Keynes was threatened with closure because of budget cuts, local people joined forces to withdraw every single book there, leaving the shelves bare: they opposed the planned closure by showing that they did use the library.

Det er måske også derfor, ikke-voldelig modstand er så vanskelig: Det er nemt at være aggressiv og bruge vold, men det kræver stor omtanke og kreativitet at vælge den anden vej. Hvor tit har nogen spontant udbrudt “Det var dog genialt fundet på!” om en voldshandling?

(Visited 172 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar