Hvad medierne skrev

Tabel

Der er nu en programrække på DR om socialt bedrageri. Jeg vil skynde mig at sige, at jeg ikke har set det pågældende program, men jeg kan se at det har vakt en del kritik hos seere både for sin dækning og for den holdning, som myndighederne udviser. Selvfølgelig er socialt bedrageri ikke acceptabelt, men for mig at se er den stadige tale om “reformer” af kontanthjælp og dagpenge yderligere med til at placere fokus på og skylden hos de mennesker, der bliver ramt af den økonomiske krise og får brug for sociale ydelser, frem for at undersøge årsagerne til krisen. Og der er en glidebane mellem omtalen af regulært bedrageri og at ydelser simpelthen er “ufortjente”. Lige nu lægger Ekstra Bladet an til en artikelserie om socialt bedrageri.

Alt dette er bestemt ikke kun et dansk fænomen.

Sidste år lavede den britiske organisation Turn2Us en undersøgelse af de britiske mediers dækning af det sociale system. Turn2Us undersøgte hvordan britiske aviser i perioden fra 1995 til 2011 havde dækket  brugen af sociale ydelser, og resultatet af undersøgelsen var en rapport, der udkom i november 2012.

Mere end 30 procent af artiklerne i de britiske aviser handlede om udnyttelse af det sociale system, men i Storbritannien er omfanget af socialt bedrageri faktisk ikke over 3 procent. Og endnu mere interessant er det, hvordan briterne oplever omfanget af socialt bedrageri:

1 in 5 people believe a majority of claims are false, while 14% believe a majority of claims are fraudulent. The Government’s own statistics indicate an actual fraud rate of around 1%

Og hvad der er mere foruroligende: Undersøgelsen dokumenterer, at der nu er stadigt flere, der ikke gør brug af de sociale ydelser, de har ret til. Det er ikke utænkeligt, at der er en sammenhæng med den negative omtale i medierne.

Forskerne bag undersøgelsen identificerer to slags ord. Der er de negative ord, der mere eller mindre direkte beskriver den sociale ydelse som “ufortjent”:

  • trust, for which we focussed on terms denoting or connoting fraud and dishonesty (including those such as ‘faking illness’);
  • dependency (including ‘underclass’ and ‘unemployable’);
  • reciprocity and effort, or more precisely, non-reciprocity/lack of effort (e.g. ‘handouts’, ‘something for nothing’, ‘lazy’, ‘scrounger’);
  • outsider status (e.g. ‘immigrant’, ‘obese’).

Og så er der en anden samling positive ord, der mere eller mindre direkte siger at den sociale ydelse er “fortjent”:

  • need (e.g. ‘vulnerable’, ‘hard-pressed’); and
  • disability (basically ‘disabled’, ‘disability’).

I alle aviserne er der mange artikler om sociale ydelser, der bruger de negative ord, men især tabloidaviserne The Sun, Daily Mail og The Daily Express (de britiske pendanter til Ekstra Bladet) bruger dem i høj grad. Undersøgelsen indikerer i det hele taget at der i Storbritannien er en mere negativ holdning til modtagere af sociale ydelser end tidligere.

Data suggests that people now see claimants as less deserving than they did 20 years ago, with some changes happening in the late 1990s and others in the early 2000s. Over time the views of the British public on the deservingness of claimants seem to have shifted: people are more likely to say that claimants don’t deserve help and that people in need are lazy.

En rapport fra KMD viser at det procentvise omfang af socialt bedrageri i Danmark er omtrent som i Storbritannien. Jeg ved ikke, om der er lavet lignende undersøgelser herhjemme, men det ville være interessant at få belyst hvordan medierne dækker modtagelse af sociale ydelser.

(Visited 47 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Én kommentar til “Hvad medierne skrev”

  1. Ja, en undersøgelse af måden det social område dækkes på af medierne kunne være interessant. Især da, hvis resultaterne sættes ind i en sammenhæng som for eksempel: I hvis interesse er denne type dækning? Hvordan dækkes til sammenligning ansvarsforhold omkring finanskrise, invasionskrige, rigets tilstand?
    Min underliggende frygt er selvfølgelig, at nogen kører rundt med flertallet. Og så er det, vi får let mobiliserbare, højredrejede befolkninger ude efter lette ofre. Især dem med ‘outsider status.’

Skriv et svar