Ikke sådan noget 10-minutters pjat

eksamen

I dag var jeg for første gang siden sommeren 2007 medvirkende til en gruppebaseret projekteksamen, denne gang som intern censor. Jeg har meldt mig som en af de erfarne, der skal være intern censor ved projekteksamen på første studieår på datalogi, og i alt skal jeg se fire projektgrupper til eksamen. Der er tale om studerende, der skal til eksamen i et projekt for første gang, og derfor er det også vigtigt, at de allerede tidligt får en fornemmelse for hvordan en mundtlig eksamen i et projekt fungerer og hvordan de får det bedst mulige ud af den.

Det første, der slog mig var at eksamenslokalet ikke var ret godt egnet til denne slags eksamen; det var et auditorium med faste sæder. Det er tydeligt, at administrationen ikke længere var fortrolig med lokalekravene er til en gruppebaseret projekteksamen. Men de studerende fik hurtigt fremskaffet borde, og så kunne vi finde frem til en opstilling, der så godt som muligt ligner den, der er den sædvanlige til en projekteksamen.

Projektet var ikke så imponerende, og de karakterer der faldt, var 4 til nogle og 7 til resten. På den måde var det en noget tempereret genstart for gruppebaseret projekteksamen. Men jeg kunne observere det, jeg egentlig godt vidste: Denne form for mundtlig eksamen virker efter hensigten. Efter 4 timer var vi ikke i tvivl om hvad hver enkelt skulle have af karakter, og vi havde fortalt dem alt hvad vi ville sige om deres projekt. Og vi fik diskuteret deres projektproces. der havde lidt under de fleste af de problemer, man typisk ser på de første semestre – dårlig arbejds- og tidsplan, manglende brug af møder og mangelfuld vidensdeling og kvalitetskontrol af arbejdsblade (på ikke helt få sider i deres rapport var der stavefejl på hver eneste linje…)

Da de studerende havde fået deres karakterer, spurgte vi dem om de forstod hvorfor vi havde bedømt dem som vi havde og hvad vi syntes om det projekt, de havde lavet. Og ja, det forstod de. Nogle af dem sagde også, at de syntes at det havde været godt med en lang eksamen, der var grundig – “ikke sådan noget 10-minutters pjat”.

Bagefter, da jeg cyklede hjem, ærgrede jeg mig over alle de Helge Sander-projekteksaminer jeg har måttet gennemføre og over alle de gode afsluttende samtaler om projekter, jeg aldrig har fået holdt siden 2007.

(Visited 44 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar