En tur med vandkanden

2013-01-19 10.01.57

Når det har sneet og det er frostvejr, går der en mand rundt et sted i Nørresundby med en grøn vandkande og vander fortovet foran sit hus. Men hjælper det virkelig at hælde vand på fortovet?

Manden er mig, og det er ikke vand, jeg har i vandkanden – det er en opløsning af calciummagnesiumacetat (CaMg2(CH3COO)6), også kendt som CMA. Lige siden min kone og jeg blev husejere for 12 år siden har vi spekuleret på om der var et alternativ til at bruge salt. Almindeligt natriumklorid (NaCl) er billigt og er god til at fjerne is. Men det øger koncentrationen af salt i grundvandet, det har en voldsomt korroderende effekt på både køretøjer og andet metal og det irriterer dyrs poter. Og så er salt kun ordentligt isfjernende ned til omkring -10 grader.

Det er ikke nemt at finde CMA-opløsningen; den kan købes nogle steder under navnet Ice and Dust Away; jeg har købt 3 dunke på nettet fra Lundhede Planteskole. Og CMA er desværre heller ikke billigt i forhold til salt – i hvert fald ikke på kort sigt. Men jeg kan læse, at der har været forsøg i gang med alternativer til vejsalt i København. Her var det kaliumformiat, man har brugt, men man har overvejet i stedet at bruge CMA.

(Visited 28 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar