Finalmente: Roma!

navneskilt

Bortset fra endnu en Lufthansa-forsinkelse, der skyldtes en passager, der havde tjekket sin bagage ind men aldrig var dukket op selv (hvorfor den pågældende persons bagage skulle lokaliseres og fjernes fra flyet), gik resten af turen som den skulle. Dvs. det var underligt at sidde i flyet og vide at de andre var i gang med 1st Workshop on Behavioural Types (BEAT’13). Vi nåede frem til Hotel Parco dei Principi kl. 12.30 i dag, og de fleste deltagerne fra BEAT stod i foyeren og ventede. Vejret her er meget mildere end i Danmark; ikke antydningen af sne og temperaturer, der i Danmark ville passe bedre til april. Det var rart at kunne lægge vinterstøvler og vamset trøje i en pose for en stund.

Vi tog os en god og overraskende billig frokost på en café ved navn Gaudi. Italiernene sagde, at det ikke var en “rigtig restaurant”, men der var venlig betjening og hyggeligt interiør. I brødkurven var der noget, der lignede æbleskiver ; det var pizzadej dybstegt i olivenolie. En simpel og forbløffende delikat oplevelse, men nok ikke god, hvis man vil tabe sig. Der var en stor frokostbuffet, og jeg lærte udtrykket kilometro zero, der vist nærmest kan oversættes til “årstidens lokale grøntsager” (som man skal 0 kilometer væk for at hente – vel lidt af en overdrivelse, i al fald når man taler om centrum af Rom).

Mange af os er også med i det nye forskernetværk BETTY (det, der tilbage i oktober fik sendt mig til opstartsmøde i Bruxelles) og her fik vi snakket om hvordan vi skal lave det rigtige opstartsmøde til marts. Det bliver forresten også her i Rom.

Jeg fik desværre kun hørt de tre sidste foredrag til BEAT og gik bl.a. glip af Naoki Kobayashis gennemgang af hans resultater om adfærdstyper; Naoki har engang besøgt mig i Aalborg og han holder nogle rigtig gode og klare foredrag.

Thomas Hildebrandts foredrag havde jeg allerede hørt ugen inden i Aalborg. Vasco Vasconcelos fortalte først om Kohei Honda, der døde så pludseligt i sidste måned, og derefter om sit eget nye arbejde, der lader lineære typer og korrespondanceudsagn møde sessionstyper. Og til sidst gav Jakob Rehof (der er dansker, men snart i mange år har været i Dortmund, hvor han er professor og leder af Fraunhofer-instituttet) et spændende foredrag, hvor gamle resultater fra matematisk logik, nærmere bestemt Tarskis gamle arbejde med bevisbarhed i udsagnslogik og Church, Schönfinkel m.fl.’s arbejde med typet kombinatorlogik, kan bruges til at forklare, hvordan man ud fra et programbibliotek (hvor programmerne er typede kombinatorer) kan syntetisere et nyt program. Det hele er selvfølgelig muligt pga. Curry-Howard-isomorfien mellem typer og udsagn og det hele er selvfølgelig også enten uafgørbart eller (i specialtilfælde) EXPTIME-fuldstændigt, sådan som mange spændende beslutningsproblemer desværre skal være.

Og den egentlig ret lange dag endte på en ristorante, hvor Juventus spillede 1-1 mod Lazio i baggrunden og de italienske deltagere i selskabet kappedes om at fordømme Silvio Berlusconi.

(Visited 83 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Én kommentar til “Finalmente: Roma!”

Skriv et svar