En anderledes januar

2013-01-24 13.27.58

Frokostpausen var så tilpas lang, at jeg i dag nemt kunne nå at gå en tur i solen. Man opdager meget hurtigt at januar i Italien (i hvert fald i denne del af Italien) er meget anderledes end januar i Danmark. Træerne er grønne og appelsintræerne er fyldt med appelsiner. Af og til kommer der en kort regnbyge, men det er så også dét. Temperaturen er omkring 12 grader. Jeg vænner mig nok aldrig til den danske vinter, og det bliver ikke nemmere for mig med årene. Den italienske vinter kunne jeg derimod sagtens vænne mig til.

Der var nu ellers en del interessante foredrag i dag også; formiddagens sidste foredrag af Fabrizio Montesi (der er på ITU til daglig) handlede interessant nok om præcis det, som var centralt i det ITU-kursus, jeg havde været censor på i mandags. Det var godt at høre en god og letforståelig fremstilling af dette spændende emne. Der var i det hele taget flere gode foredrag. Også det indbudte foredrag med den indiskfødte professor Shiram Krishnamurthi var interessant – fokus var på hvordan man kan ræsonnere om det skrækkelige, men meget udbredte Javascript og om det er muligt at undgå at bannerreklamer (der typisk eksekverer Javascript-kode) gør noget ondsindet (eller bare uønsket) på en webside. Det glædede mig selvfølgelig, at Krishnamurthi betonede vigtigheden af et godt typesystem, men det var også interessant at høre hans overvejelser om hvordan datalogi jo faktisk er en naturvidenskab og om hvordan hans arbejde med at analysere et system ved navn AdSafe, som Yahoo har lavet til at beskytte mod “onde” bannerreklamer, faktisk er et paradigmatisk eksempel vores videnskabelige metode. I andre naturvidenskaber forsøger man at finde stærke, men enkle modeller, der kan beskrive naturfænomener og forudsige deres adfærd. Det gør vi jo faktisk også i datalogi, men forskellen er at “naturfænomenerne” i datalogi i sidste ende altid er menneskeskabte. Derfor kan vi også bevidst forandre dem, så på dén måde er datalogi forskellig fra de andre naturvidenskaber.

Der var også en lidt underlig oplevelse i et af de andre foredrag, jeg havde glædet mig til. En af forfatterne, en portugisisk kollega som jeg kender nogenlunde godt, var synligt meget nervøs gennem hele sit foredrag. Hans foredrag blev underligt usammenhængende. Sådan havde jeg aldrig set ham før; han er en meget dygtig og erfaren mand og har en behagelig og rolig udstråling i øvrigt – og det havde han da også til frokosten bagefter, hvor jeg kom til at sidde ved siden af ham. Måske var det at holde foredrag ved en så prestigefyldt konference som POPL alligevel for stor en oplevelse selv for ham?