Vi har tabt. Tillykke med sølvmedaljen!

sølv

Selvfølgelig er jeg da skuffet over at det danske håndboldslandshold tabte VM-finalen. Og nej, jeg så ikke kampen – jeg sad i et tog. Jeg har al mulig grund til at tro at det danske landshold spillede usædvanligt dårligt. Men jeg synes samtidig at mediernes dækning er urimelig. Det blev trods alt til en dansk sølvmedalje, og sådan én får man ikke, hvis ikke man spiller rigtig god håndbold det allermeste af tiden. Forhåbentlig er Ekstra Bladets spiseseddel med ordene “Skam jer” et udtryk for en slags redaktionelt granatchok – men det har nu aldrig faldet Ekstra Bladet svært at skrive den slags.

Reaktionen minder om dem, der fulgte efter Bjarne Riis’ femteplads i Tour de France i 1997. Han er siden blevet godt og grundigt detroniseret, men alligevel: dengang var skuffelsen over mandens sølle femteplads efter en sejr året før også ude af proportioner. Ti år tidligere havde der været stor triumf over at en dansk rytter i det hele taget kunne erobre førertrøjen. Det er som om hukommelsen lige nu er tilsvarende kort. Ved den olympiske turnering i London røg selvsamme danske landshold ud langt tidligere og fik ingen medalje. Dengang var der bare ingen spiseseddel, der bad spillerne om at skamme sig.

Læg også mærke til den sprogbrug, der er udbredt: Hvis det danske landshold havde vundet i går, havde medierne (og mange almindelige danskere) formodentlig skrevet at “Vi vandt!”. Den danske befolkning, hvoraf kun en forsvindende lille del havde spillet med på håndboldlandsholdet, ville have identificeret sig med det hold, der havde vundet. Men nu gik det anderledes, og nu er alle enige om at “De tabte”. Men hvis der er nogen, der for alvor har tabt, synes jeg at det er de danske medier – de er med til at skabe en identifikation med danske sportsfolk, der i sidste ende er kontraproduktiv, og når sportsfolkene ikke klarer sig så som forventet, sætter distancen øjeblikkelig ind. Jeg kommer til at tænke på den splittede måde, mange forældre omtaler deres børn på når de henholdsvis klarer sig godt og klarer sig mindre godt.

En anti-turistkampagne

stayaway

Jeg  kan se, at den britiske regering tilsyneladende har planer om at lave en negativ reklamekampagne, der skal få bulgarere og rumænere til at lade være med at flytte til Storbritannien, sådan som de ellers har lov til ifølge EUs regler om arbejdskraftens frie bevægelighed. Kampagnen skulle fokusere på alle de dårlige sider ved at bo i Storbritannien.

På den ene side er det en underlig strategi, at man fra officiel side vil omtale sit eget land i negative toner. Den britiske regering vil meget let komme til at fremstå som om den indrømmer egen inkompetence. Det er specielt interessant, når man sammenligner med de store beløb, der blev brugt til at tiltrække besøgende fra andre lande til de olympiske lege i London i 2012.

På den anden side er det interessant, at man her rent flag – det gælder om at holde bestemte befolkningsgrupper væk. Andre vesteuropæiske lande, ikke mindst Danmark, har anvendt mere eller mindre camouflerede tiltag. Her tænker jeg på 24-års-reglen, tilknytningskrav, en udbredt visumpligt og statsborgerskabstest. En sådan test har man også i Storbritannien, og i den håndbog, der skal hjælpe med at forberede kommende statsborgere på at tage testen, står det bl.a. at 

Britain is a fantastic place to live: a modern thriving society…

Hvem skal man tro?