Omvendt undervisning

Flipped

På det seneste er jeg begyndt at tænke over at anvende flip teaching. Jeg tog et første lille skridt, da jeg (inspireret af Lisbeth Fajstrup) begyndte at anvende pencasts. Der er også studerende, der har spurgt om de måtte optage mine forelæsninger – det er dog aldrig rigtig blevet til noget. Og så er jeg begyndt at afholde øvelsestiden i auditoriet, så alle studerende kan sidde og lave øvelser sammen.

Hvad er flip teaching eller omvendt undervisning ? Det er en idé, der er affødt af vore dages muligheder for nemt og billigt at optage og redigere video og kombinere “ren” live-optagelse med grafik og interaktivitet. I stedet for at holde en fysisk forelæsning og lade de studerende få hjemmearbejde i form af at læse en tekst (og måske lave øvelser – det sidste er dog ikke så udbredt på Aalborg Universitet), kunne man lave videomateriale, der gennemgår vigtige dele af dagens pensum på en sådan måde at den studerende kan veksle mellem at læse og i fred og ro følge med  i en miniforelæsning derhjemme eller hvor den studerende nu end er (ved at downloade eller streame). På denne måde kan den studerende “spole tilbage” og få forklaringer gentaget så tit det skal være. Til gengæld skal konfrontationstiden så bruges på øvelser og på spørgsmål fra de studerende.

Ideen med omvendt undervisning stammer helt tilbage fra 1990’erne, men begrebet stammer fra artikler publiceret i 2000, og ideen tog for alvor fart takket være to high school-lærere fra USA, Jonathan Bergman og Aaron Sams. I 2011 opdagede selv The Economist ideen, og sidste år var det The Huffington Post. Så omvendt undervisning må nu siges at være mainstream, godt hjulpet af initiativer som Khan Academy.

Det farlige ved forelæsninger er at de ser ud som om de er den vigtigste del af undervisningen. Typisk er der lavet store og veludstyrede lokaler til forelæsningsbrug, og de fleste studerende møder op til forelæsningerne. Jeg har derimod en efterhånden nogenlunde begrundet mistanke om at mange studerende ikke lægger så mange kræfter i at læse pensum, som de burde – og i nogle sammenhænge (især når det gælder øvelser i grupperum, et udbredt fænomen på Aalborg Universitet) bliver der heller ikke lagt så mange kræfter i øvelserne. Men det er når man læser og når man prøver at anvende begreberne fra pensum, at man lærer mest. (Alle ved, at man ikke bliver en god guitarist af at lytte til en masse dygtige guitarister. Man er nødt til selv at gribe guitaren og prøve at spille.)

Ved at nedgradere forelæsningerne til noget, de studerende kan se når de vil, kan man som underviser på meget konkret vis flytte fokus derhen, hvor det er væsentligt. Og så er det forresten også en oplagt strategi i kombination med fjernundervisning og med flersprogede hold – man kan én gang for alle lave et sæt forelæsninger på flere forskellige sprog.

Der er ikke overraskende nogle faldgruber forbundet med at “nedgradere” forelæsninger. I de tekster om omvendt undervisning, som jeg har set, bliver der især lagt vægt på at nogle studerende vil protestere over at der ikke er “rigtig undervisning” som de er vant til.  En del studerende har en usagt forventning om at underviseren altid “bare kan forelæse”. For år tilbage havde jeg bedt de studerende på et hold om til den kommende kursus gang at lave et oplæg i forbindelse med et kursus, jeg holdt, og det skulle gøres projektgruppevis – men ingen havde gidet lave et sådan oplæg (det var i de glade dage med projektenhedskurser på AAU, dvs. kurser som ikke blev eksamineret), og de studerende var forbløffede/forargede over at jeg på stedet aflyste undervisningen og ikke bare holdt en forelæsning om et eller andet!

Ideen med omvendt undervisning er ikke perfekt, men den er værd at undersøge. Læs mere om ideerne på f.eks. http://www.knewton.com/flipped-classroom/.

(Visited 173 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

6 kommentarer til “Omvendt undervisning”

  1. Det er en rigtig god ide på mange måder. Selv holder jeg meget af podcast-rækkerne på iTunes U, hvor bl.a. Stanford har lagt forelæsningsrækker og gæsteforelæsninger af høj kvalitet ud.

    Og det bringer mig frem til min bekymring ved din sætning “man kan én gang for alle lave et sæt forelæsninger på flere forskellige sprog”.

    Som halverfaren underviser, er det min opfattelse at man forfiner sine forelæsninger hele tiden. Om det gør dem bedre end de forrige på nogle punkter, fordi de bl.a. inddrager aktuelle problemstillinger, er der nok ikke nogle tvivl om.

    Jeg vil være ked af at skifte til “videoforelæsninger”, fordi forelæsningerne så vil være frosne. Jeg er med på, at undervisningen og underviseren så får tid til spørgsmål og øvelser, men jeg vil føle at der er noget “færdigmad” over denne form.

    MEN – man kan jo kombinere tiltagene, så enkelte dele – det der “ikke ændrer sig” i pensum – er på videoform, og så kan kickoff og opsamlingsforelæsninger være “live”.

    Jeg har selv blogget om undervisningsformer på Version2, og specifikt om udbytte og deltagelse til forelæsninger, så jeg er enig i, at der kan innoveres på området. At det også bliver gjort er bare glædeligt.

    Jeg ser frem til updates på udviklingen i din undervisning.

  2. Jeg er på en måde også selv ked af at jeg fik skrevet “én gang for alle” – jeg kan jo godt lide, at forelæsningerne er en dynamisk størrelse og tilpasser sig de studerende. Men samtidig giver den “omvendte undervisning” vel også et andet syn på forelæsningen – at den mundtlige formidling af stoffet er at opfatte som en “mundtlig lærebog” og at det, der i virkeligheden er vigtigt at gøre til en dynamisk størrelse er det der sker i den konfrontationstid, der er.

    Man kan forestille sig en nogenlunde fast kerne af forelæsningsstof, som man kan supplere eller modificere efter behov. Det vil så ofte være et behov der udspringer af det, man som underviser har erfaret i konfrontationstiden.

Skriv et svar