Ti millioner mennesker falder ned ad trappen

roma

I går aftes mødtes vi i Amnesty Internationals lokalforening i Aalborg, og vi skulle blandt andet tale om den kampagne mod diskrimination af romaer, vi fortsætter i år. Med til mødet var en rumænsk studerende, der i et stykke tid har været i kontakt med os. Det var nogle forstemmende udtalelser, vi fik at høre fra ham i går aftes.

Nu skulle vi nemlig høre, hvordan det faktisk forholder sig med romaerne: Der er ingen diskrimination af romaer. Romaerne er rige – de isolerer sig fra andre, de har store dyre biler, mange af dem er veluddannede (for de får friplads på universiteterne) og taler 3-4 sprog – og så er de kriminelle og tigger og stjæler. De forbyder deres børn at gå i skole og lever i et parallelsamfund hvor de undertrykker hinanden. Og i Tyskland laver de en ren invasion hvor de får en masse børn så de kan få en masse penge i socialhjælp.

Men hvad så med alle de mange rapporter fra FN og EU og menneskerettighedsorganisationer, der tilsyneladende dokumenterer at romaer rundt om i Europa bliver udsat for systematisk diskrimination? De er simpelthen naive, for romaerne manipulerer alle. Men det var vigtigt at høre alle sider, så vi selv bedre kunne forstå hvordan det egentlig hænger sammen.

Tak for kaffe. Jeg blev vred over at høre den slags, men jeg er desværre ikke overrasket. Veluddannede mennesker fra lande i Østeuropa, der ellers lader til at have et “progressivt” syn på mange af livets forhold, er enige om at tale dårligt om romaerne på denne paradoksale måde: de er selv ude om deres problemer, og problemet findes ikke. Det er underligt at opleve hvordan en privilegeret gruppe mennesker er så enige om at “sparke nedad” og fralægge sig ansvaret. Der var ingen der blev slået, de fik simpelthen nogle knubs fordi de “faldt ned ad trappen” – af egen fri vilje.

I EU-MIDIS (European Union minorities and discrimination survey), der er en omfattende europæisk undersøgelse fra 2008 af etniske mindretals status i EU viser en rundspørge blandt mere end 25.000 respondenter, at romaerne er det etniske mindretal i EU-landene, der oplever den voldsomste grad af diskrimination.

Jeg kan være kritisk over for EUs økonomiske politik, men når EU-kommissionen skriver

There are approximately 10-12 million Roma in Europe (of which 6 million live in the EU). Many face prejudice, intolerance, discrimination and social exclusion in their daily lives. They are marginalised and live in very poor socio-economic conditions.

er der næppe tale om at romaerne systematisk har manipuleret dem til at skrive dette.

Det er korrekt at et lille antal romaer er meget rige, at der findes romaer, der begår organiseret kriminalitet og at der er romaer, der begår socialt bedrageri. Men det gælder langt fra alle – og de allerfleste romaer i Europa lever i fattigdom. Og om så samtlige romaer virkelig levede op til den “sandhed”, vi fik fortalt i går aftes, ville det stadig ikke være i orden at diskriminere dem.

For diskrimineret, det er romaerne så sandelig blevet. I Rumænien levede romaerne som slaver i flere hundrede år, og først midt i 1800-tallet blev slaveriet ophævet. På nogle måder er der tydelige paralleller mellem det romaerne blev udsat for i Europa og det, afrikanere og deres efterkommere blev udsat for i Nord- og Sydamerika: Først slaveri, siden udstødelse og mere eller mindre formaliseret diskrimination.

Der var to folkegrupper, som nazisterne systematisk forsøgte at udrydde under Holocaust. Den ene var jøderne. Den anden var romaerne. (Dermed ikke være sagt at bøsser, handicappede og andre der var “forkerte” ifølge nazismen ikke blev forsøgt udryddet – det blev de også.)

I vore dage havner slovakiske og rumænske børn stadig rutinemæssigt i særlige “hjælpeklasser” for udviklingshæmmede børn. Reelt er der tale om en form for apartheid. En dokumentarfilm fra 2011, Our School, handler om dette. I efteråret 2012 blev filmen vist rundt om i Rumænien. Jeg gad nok vide, hvad der blev sagt til den (men jeg har mine bange anelser).

Til sidst til vores møde talte jeg om en sag om aktivister fra menneskerettighedsgruppen Women Of Zimbabwe Arise, der gentagne gange er blevet arresteret og chikaneret af myndighederne i Zimbabwe efter at have afholdt fredelige demonstrationer og opfordret til overholdelse af menneskerettighederne. Dén sag ville han til gengæld godt arbejde med, også selv om selveste Robert Mugabe (og hvem er mon mere troværdig end landets præsident, der endda har været ved magten i over 30 år? Den mand kender da Zimbabwe, om nogen) ofte har udtalt at WOZA er ude på at true samfundets stabilitet, begår undergravende virksomhed og tjener den tidligere kolonimagts interesser. Underligt at vores mødedeltager var så godtroende og ikke var interesseret i hvordan det virkelig hænger sammen i Zimbabwe.