Hvem vil være millionær?

berlusconi_29303718

Hvor stort et beløb skal du have for at kaste en rådden tomat efter den politiker, du bryder dig mindst om, hvis du ved at du aldrig vil blive opdaget? Hvor stort et beløb skal du have for at slå et dyr fra en truet art ihjel? Hvor stort et beløb skal du have for at have voldsom hovedpine uafbrudt i 2 uger? Hvor stort et beløb skulle du have for at deltage i et teaterstykke hvor du skulle være nøgen og bogstaveligt talt skide på scenen?

Dette er nogle af de spørgsmål, som bliver stillet i en test på yourmorals.org. Testen er interessant – og der er flere af slagsen. Og resultaterne bliver brugt i forskningsøjemed (passende anonymiseret), så dette er et lødigt foretagende.

På overfladen siger denne test noget om hvor meget penge betyder for os, men ser man nøjere efter, er det i høj grad en test af vores moralske holdninger. Når jeg har set f.eks. Silvio Berlusconi i tv, kan det sagtens krible i fingrene på mig efter den nærmeste aldrende tomat, men det vigtige at huske er at der måske findes et menneske derude, der har sammen ekstremt negative holdning til mig som jeg har til Berlusconi. (Jeg håber det ikke. Og jeg undskylder til alle de mange beundrere af Silvio Berlusconi, der læser med her.) Må jeg gøre det mod andre, som jeg ikke vil have at andre gør mod mig? Og problemet er at Berlusconi uvægerligt vil få en masse sympatitilkendegivelser og måske blive mere populær som følge af min hemmelige tomat. Det var jo ikke ligefrem dét, jeg ville.

Bag yourmorals.org står en række forskere fra USA inden for psykologi og forretningsetik. Der er et interessant interview med en af dem, Jonathan Haidt, på Edge.org. Testresultaterne bliver holdt op mod deltagernes politiske holdninger og det gør dem især interessante i en amerikansk sammenhæng, hvor “liberale” og “konservative” har tydeligt forskellige moralbegreber på nogle områder, hvor der er ikke er samme slags uenighed i blandt andet Danmark. Her tænker jeg på blandt andet holdninger til skydevåben, til religiøse autoriteter og til seksuelle mindretal.

Jeg må indrømme at jeg ikke rigtig har lyst til at medvirke i det spændende teaterstykke (som mange andre lukker jeg døren efter mig, når jeg er på toilettet), men jeg er meget i tvivl. Der er jo den slags teaterstykker (og jeg kan huske et af slagsen, en dramatisering af en tekst af Marquis de Sade, som jeg selv overværede på Edinburgh Fringe Festival for år tilbage), men det interessante er at teaterstykkets formål i de tilfælde normalt bliver forklaret af personerne bag forestillingen og at der er en bagtanke bag der stikker dybere end blot at gøre noget, som mange finder ret ekstremt.

(Visited 45 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar