Neil og den anden Neil

En del mennesker forveksler af en eller anden grund Neil Diamond og Neil Young. Deres karrierer er omtrent samtidige, men der er store forskelle i deres udtryk – Young med den tynde stemme og vekslen mellem buldrende guitarflader med Crazy Horse og country-inspiration og så Diamond med den rige baryton og en tre-minutters tilsyneladende let popsensibilitet, som der til sidst gik Las Vegas og glimmer i. Så vidt jeg ved, har de kun mødt hinanden én gang og det var på scenen til The Bands afskedskoncert, der blev til filmen The Last Waltz instrueret af selveste Martin Scorcese.

Men her er Neil Diamond med “Dry Your Eyes”. Så vidt jeg ved, er det den eneste gang, han har spillet den sang offentligt. Det er ærgerligt, for “Dry Your Eyes” er faktisk en rigtig, rigtig god sang. Til sidst i The Last Waltz dukker de to Neil’er op sammen (og sammen med flere andre) som harmoni-vokal på “I Shall Be Released”, og her bemærker man deres meget forskellige udstråling (Joni Mitchell står imellem dem og ser lidt betuttet ud).

Selv genopdagede jeg Neil Diamond for nogle år siden, da Rick Rubin producerede to albums for ham. Væk var alt glimmeret, og manden spillede igen på sin akustiske guitar. Nu kunne jeg pludselig (igen) tage ham alvorligt. Der er en anden melankoli i Neil Diamond, end jeg huskede – og han skriver faktisk gode melodier. Rigtig gode endda. Og jeg holder stadig meget af Neil Young.

(Visited 29 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar