Nettofordringserhvervelsen

opsparing

Af og til skal man læse noget tilsyneladende kedeligt for at opdage noget påfaldende. To artikler fra Nationalbankens kvartalsoversigt for 4. kvartal, der udkom i december 2012, handler om de danske virksomheders opsparing – i økonomiske kredse kendt som nettofordringserhvervelsen. Analyserne skyldes Kirstine Eibye Brandt, Jacob Isaksen og Søren Vester Sørensen (fra Økonomisk Afdeling) og Jens Uhrskov Hjarsbech (Statistisk Afdeling).

Den ene artikel (der er i kvartalsoversigtens del 1) redegør for Nationalbankens data herom, den anden artikel opsummerer Nationalbankens konklusioner. I første artikel skriver forfatterne:

Omsvinget i nettofordringserhvervelsen fra afslutningen på højkonjunkturen og til nu var særdeles kraftigt og svarer omtrent til omsvinget fra slutningen af 1980’erne til begyndelsen af 1990’erne. På samme måde ses der også for andre lande en betydelig vending de seneste år, men kun i få lande er virksomhedernes nettofordringserhvervelse højere end i Danmark. Nettofordringserhvervelsen varierer normalt med konjunkturerne, men ved at se på data for en række lande finder vi tegn på, at ændringen i danske virksomheders nettofordringserhvervelse efter finanskrisen har været større, end konjunkturudviklingen normalt vil tilsige. Den forbedrede nettofordringserhvervelse synes imidlertid ikke at kunne begrundes med et større behov for at nedbringe gæld i forhold til andre lande, idet hverken gældsniveauet eller stigningen under den forudgående højkonjunktur var usædvanligt høj.

Længere henne i samme artikel kan man læse at

Det høje bruttoopsparingsniveau skyldes især, at danske virksomheder har større formueindkomster og udbetaler færre udbytter relativt til andre lande. Det lavere udbytteniveau er umiddelbart svært at forklare empirisk ud fra enkelte økonomiske faktorer, da mange forhold spiller ind, herunder skatteforhold og selskabsstruktur. Store virksomheder er blandt dem, der udbetaler færrest udbytter som andel af overskuddet, og navnlig er det ejendoms- samt finansierings- og forsikringsbrancherne, som har en lav udbytteprocent.

I den anden artikel, som findes i kvartalsrapportens del 2, kan man læse at de danske virksomheders samlede nettofordringserhvervelse er på 98,3 milliarder kroner. Der er med andre ord sparet et større beløb op i danske virksomheder, og store virksomheder betaler færrest udbytter af dette beløb.

Samtidig taler både regering og opposition om at der skal spares på SU, så erhvervslivet kan få flere penge – og der tales om andre offentlige nedskæringer; tidligere har der været tale om nedskæringer i kontanthjælp og arbejdsløshedsdagpenge. Lars Løkke Rasmussen, der er formand for Danmarks mest populære parti, vil frede erhvervslivet. LO’s formand Harald Børsting er enig i dette.

Er det kun mig, der synes at der er noget, der ikke hænger sammen?

(Visited 317 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar