At tabe kontrol og miste sig selv

2012-11-02 19.29.57

Mange ved, at jeg holder af “interessant” øl (det kommer til at lyde som en pleonasme – ingen holder vel af uinteressant øl?) og nogle ved også at jeg er medlem af Danske Ølentusiaster. Samtidig kender jeg flere, der for en del år siden holdt op med at drikke – de opdagede, at deres alkoholforbrug var ved at komme ud af kontrol. Jeg kender enkelte andre, der aldrig nåede så langt og endte med at ødelægge sig selv. Og der er andre igen, der har oplevet en af deres nærmeste komme ud i et alkoholforbrug, der var ødelæggende.

Og selv om det er en regulær nydelse at drikke en øl som den på billedet (en Hopwired IPA fra det newzealandske bryggeri 8Wired, der har en dansk brygger) er der også en bagside. Man mister meget nemt kontrollen med sig selv, når man har drukket alkohol: man tænker uklart og kan komme til at gøre eller sige noget uheldigt. Det bryder jeg mig faktisk ikke om; måske er det fordi jeg som akademiker lever af at kunne tænke klart og præcist. Det er vel også derfor, jeg holder mig til øl – ved stærkere varer som vin, hedvin og spiritus forsvinder drikke- og smagsoplevelsen hurtigt om bag alkoholpåvirkningen.

Det er et paradoks, vi er nødt til at rumme: På den ene side kan indtagelse af alkohol give gode oplevelser; på den anden side kan den ødelægge andre menneskers liv og gøre os dumme.

Første gang jeg for alvor tænkte over hvad det vil sige at være alkoholiker var vel da jeg i gymnasiet hørte Herdis Møllehave tale om sit alkoholforbrug. Det var et usædvanligt rodet foredrag, og flere af mine kammerater var enige om at hun måtte have været fuld. Vores dansklærer havde foreslået os at lade en stil tage udgangspunkt i foredraget; det var der selvfølgelig ingen, der valgte. Én ting husker jeg, så én pointe var der da: at misbruget hang sammen med at komme ud af kontrol. Jeg ved ikke om netop denne pointe, der lå så godt skjult i det rodede foredrag, gjorde noget stort indtryk på vores årgang, hvor de fleste for længst var gået i gang med at drikke alkohol til fester.

Min holdning er derfor også umiddelbart paradoksal (og selvfølgelig er den ikke modsigelsesfri): Man skal være ædru og kunne blive ædru igen for at kunne drikke alkohol. Hvis det ikke går, er det bedst at lade være. Jeg skal vide at inden så længe skal jeg være ædru igen, og at alkohol på den måde er en undtagelse og skal være en undtagelse. Der er en glæde ved en god øl, men der en anden og helt væsentlig glæde ved at være ædru også.

Jeg har stor og udelt respekt for det valg, det er ikke at drikke alkohol – både for dem, der er holdt op og for dem, der er aldrig er begyndt.

(Visited 139 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar