Fordi vi holder af dem

nsa

Der var mange, der udtrykte deres store sorg og store beundring, da Mærsk McKinney-Møller døde. Samtidig er der i store dele af det politiske spektrum tale om en noget mere negativ holdning til borgere med lav indtægt. Dette gælder i særdeleshed kontanthjælpsmodtagere og arbejdsløse; her tales der om at det skal kunne betale sig at arbejde, og nogle politikere taler åbenlyst om at disse grupper bruger “andre folks penge”. I andre sammenhænge er det til gengæld ikke de arbejdsløse, men de lavtlønnede, der bliver kritiseret for at have for høj en indtægt. Nogle af de meget rige deltager bl.a. aktivt i denne kritik af lavindkomstgrupperne.

Tidligere i år gav Niels Smedegaard Andersen i et interview i Berlingske således udtryk for at de lavtlønnede skal længere ned i løn.

»Det skal være muligt for flere at komme ind på arbejdsmarkedet, og det forudsætter blandt andet, at virksomheder kan tiltrække og ansætte folk til en lavere løn, så vi kan beholde produktion i Danmark. Ikke alle har høje uddannelser eller er velkvalificerede til mere avancerede job, og med de lønninger, vi betaler i Danmark, er der nogle, som ikke er konkurrencedygtige med indere, tyskere eller svenskere. Derfor forsvinder job ud af landet,« siger Nils Smedegaard.

Mærsk offentliggør ikke hvor meget deres direktører tjener, men Niels Smedegaard Andersen tjener formodentlig 18 millioner kroner om året.

Overenskomsten for butiksområdet siger at man som ufaglært butiksmedarbejder uden anciennitet tjener 17.013 kroner om måneden. Dette giver 204.156 kroner om året. Direktøren for Mærsk tjener på ét år dermed langt mere end den ufaglærte butiksarbejder vil gøre i hele sit samlede arbejdsliv – og faktisk også omtrent lige så meget som hvad jeg selv vil opnå at tjene i mit samlede arbejdsliv, hvis jeg går på pension som 67-årig. Og min løn er da ikke dårlig.

Dette kan let komme til at fremstå som simpel misundelse fra min side, men det er ikke det, der ligger bag. Jeg tvivler ikke på at Niels Smedegaard Andersen har en hel del at se til. Det, der er interessant at overveje er hvordan alle vi, der hverken er rige eller har en meget lav indkomst, ser på de rigeste og ser på dem, der har en lav indkomst.

Er Niels Smedegaard Andersens høje løn således udtryk for at han arbejder 88 gange så hårdt som en ufaglært butiksarbejder? Er en årsindtægt på 18 millioner nødvendig for at have et godt liv? Jeg er formodentlig begrænset af min egen horisont – jeg tænker som en lønarbejder. Hvis jeg pludselig tjente 18 millioner kroner, ville jeg nemlig afdrage mit boliglån og få renoveret vores hus. Bagefter ved jeg faktisk ikke, hvad jeg ville gøre – sikkert bare fortsætte som nu.

Jeg har altid følt at det var påfaldende, at det forsvar for de rigeste, som ofte høres, er blevet så udbredt, at det begynder at ligne en konsensus. Blandt andet husker jeg et indlæg i Politiken, hvor en folkepensionist (som pointerede, at hun altid stemte på Socialdemokraterne) brugte en hel kronik på at forsvare de rige.

…fordi de knokler og i forvejen betaler kassen til de af os andre, der ikke har været lige så dygtige, arbejdsomme, flittige og heldige.

I virkeligheden har mange af dem, der forsvarer de rigeste og har en negativ holdning til lavindkomstgrupperne imidlertid selv en baggrund som lønarbejdere, der er langt tættere på den ufaglærte arbejder end på direktøren fra Mærsk. Samtidig er det endda langt mere sandsynligt at de, der forsvarer de rigeste, kender andre, der er ufaglærte arbejdere end at de kender folk, der er meget rige.

(Visited 46 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar