Hvad er der galt med TED?

ted

Der er nogle rigtig gode foredrag fra TED, og jeg har selv anvendt nogle af dem her på min blog. Der er nogle rigtig dygtige mennesker, der har holdt TED-foredrag. Men jeg også kan læse, at der er en voksende kritik af TED-formatet rundt omkring. Martin Robbins har en særdeles kritisk artikel i The New Statesman. Kent Sepkowitz er lige så kritisk i The Daily Beast. Og på Quora er der en del diskussioner af TED. Og jeg forstår godt kritikken.

Det helt store problem er at TED-konferencerne ikke helt vedkender sig deres egne begrænsninger.

For det første: Et foredrag kan være en appetitvækker, og det skal alle huske. Efter at have lyttet til et foredrag på 18 minutter om biokemi eller psykologi er tilhøreren ikke blevet biokemiker eller psykolog – men måske får tilhøreren lyst til at læse mere om emnet. Det er i høj graden sådan, jeg har haft glæde af TED-formatet.

For det andet: Det er ikke altid klart, om der foregår en kvalitetskontrol på TED. Martin Robbins har et eksempel herpå, men foredraget herunder er et helt ekstremt eksempel på hvor galt det kan gå.

Det bliver hurtigt tydeligt, at det, denne mand taler om pseudovidenskab. Han er en crackpot, måske endda skizofren. Jeg kender selv til crackpots (jeg havde engang en kollega, hvis forskning faldt inden for denne kategori), og deres ideer er ikke værd at sprede. Personen i foredraget ovenfor har en hel række selv-optagne (og selvoptagede) foredrag på YouTube om sin vortex mathematics, men her er han så kommet inden for i varmen hos TED.

(Til gengæld er der et eksempel på et TED-foredrag, der aldrig blev vist. Det var et foredrag med Nick Hanauer. der var meget kritisk over for den lave beskatning af rige amerikanere.)

Problemerne skyldes i høj grad at TED-formatet er blevet så stor en succes, også økonomisk. Når nogen får stor succes – det kan være en forsker eller en forskergruppe, en forfatter, en bestemt terapeut eller en kunstner – kan de ende med at komme til at bruge en masse tid på at “fejre sig selv” i stedet for at stille kritiske spørgsmål til sig selv. Når man begynder at fejre sig selv, begynder man også at lukke sig om sig selv og der kan komme noget kult-agtigt over foretagende. Nogle gange bliver det tydeligt at TED-konferencerne er faldet i denne fælde. Det voldsomme bifald, der kommer efter hvert foredrag kan godt blive lidt for meget for mig.

Det var vel kun et spørgsmål om tid, før parodierne måtte komme. Og her er én, og den er faktisk skræmmende tæt på den ægte vare.

(Visited 69 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar