Loving vs. Virginia

wall

Navnet på denne retssag virker unægtelig helt og aldeles symbolsk. Den kom vældig hurtigt frem i kildematerialet, da jeg ville læse mere om Clarence King. Mildred og Richard Loving var et par fra Virginia, der ikke kunne blive gift fordi delstatens love forbød ægteskaber mellem “sorte” og “hvide”. Det endte med en sag, der kom for USAs højesteret i 1967. Vanen tro i USA blev sagen opkaldt efter dens parter: borgeren og delstaten. Richard udtrykte sagens urimelighed meget klart til parrets advokat Bernard Cohen:

“Mr. Cohen, tell the Court I love my wife, and it is just unfair that I can’t live with her in Virginia.”

Richard og Mildred Loving vandt retssagen; delstaten tabte. I USA kunne folk fra og med 1967 omsider gifte sig med hinanden uanset etnisk baggrund.

Richard døde i 1975 i et trafikuheld, Mildred døde i 2008. De nåede at få tre børn.

Det ironiske var at der netop i byen Central Point, som Mildred og Richard kom fra, gennem lang tid havde været et uofficielt møde mellem de etniske grupper og havde skabt en gruppe mennesker der var “næsten hvide”, som beskrevet i en artikel af Brent Staples, skrevet kort efter Mildred Lovings død:

Many of the mixed-race men and women in Caroline County settled in and around Central Point. They were already thriving by the early 20th century. Their church, St. Stephen’s Baptist, was, as one historian noted, “the largest and most costly house of worship in Caroline, white or colored.” People in the congregation and community were “as a whole, very nearly white,” the historian wrote, “and, out of their community, could not be recognized or distinguished as colored people.”

Dette viser også hvorfor apartheid-systemet i USA var så umuligt. Hermed ikke sagt at dets triste kulturarv er væk; retssagen mellem Loving og Virginia fandt trods alt sted i min levetid.

Se flere billeder af familien Loving hos International Center of Photography.

(Visited 105 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar