Film for mænd

Shoot Em Up movie poster onesheet

Der findes et begreb i biografbranchen – en “Aalborg-film”. Det er sådan en film med to biljagter og nogle nøgenscener (med nøgne kvinder). Måske kunne man også kalde dem noget andet. Jeg har nemlig lagt mærke til at en bestemt tv-kanal nu på WWW og i tv-spots reklamerer med Film for mænd. Min spontane tanke var at det er vist ikke noget for mig.

Kanalen byder på hårdtslående næver, vilde biljagter og lækre babes, og der er action-garanti, når Hollywood-stjerner som Bruce Willis og Clint Eastwood deler øretæver ud. Glæd dig til klassefilm som The Departed med storspillende Jack Nicholson, Leonardo Di Caprio og Matt Damon i de bærende roller. Oplev Gerard Butler i den bloddryppende storfilm 300, og glæd dig også til titler som Troy, 51 State og Zodiac, når 6’eren sender actionfilm til mænd i 2011.

Og ja, jeg kan godt lide nogle af de film, der kan karakteriseres som action-film. Som alle andre genrer har den sine gode og dårlige repræsentanter. Den eneste af ovennævnte film, jeg har set, er 300 – og den var originalt filmet, gennemført visuelt tænkt og lige så gennemført forskruet i sin gengivelse af slaget ved Thermopylæ: Heltene fremstilles som 110% heteroseksuelle (hvad antikkens græske mænd fra overklassen langt fra altid var i virkeligheden!) og handlekraftige (hvad de bestemt heller ikke altid var i virkeligheden dengang), mens skurkene, dvs. perserne, fremstilles som 110% inkompetente (underligt at så inkompetente mennesker kunne frembringe en stormagt som Perserriget, ikke?) småfeminine mænd (det skal jeg ikke kunne sige om de var, men i i denne genre er den slags aldrig en ros).

Hvorfor skal jeg egentlig se “film for mænd”? Jeg tror forresten ikke engang at alle Clint Eastwoods film er “film for mænd”. Jeg synes i øvrigt at Film for kvinder, undskyld, Tøsefilm, er en lige så underlig størrelse. Det, der ærgrer mig er de køns-stereotyper, der bliver luftet mere og mere åbenlyst i disse år.

En artikel i Slate beskriver en undersøgelse foretaget af tre canadiske psykologer af reklamer i “mandeblade” af enhver slags. Det handler i høj grad om samfundsklasser.

They counted up the ads that depict men as violent, calloused, tough, dangerous, and sexually aggressive—what the researchers call “hyper-masculine”—then indexed them with the magazine’s target demographics. Hyper-masculine images, the researchers found, are more likely to be sold to adolescents, who find higher “peer group support” for manly-man behaviors. They’re also sold to working-class men, who are “embedded in enduring social and economic structures in which they experience powerlessness and lack of access to resources” like political power, social respect, and wealth, and so turn to more widely accessible measures of masculine worth—like “physical strength and aggression.”

Begreberne Film for mænd og Film for kvinder er i virkeligheden i høj grad rettet mod mennesker, der føler sig magtesløse og er med til at fortælle os alle sammen at vi skal kende vores plads og vores kønsroller.