Jens Friis

2013-03-15 14.42.36

I dag var jeg til afskedsreception for Jens Friis, der om 14 dage går på pension i en alder af 65. Vi sad der sammen, mange af os der har kendt Jens i årenes løb og holder af ham – og jeg mødte igen Jens’ hustru Martha og (for første gang i mange år) hans to nu voksne døtre.

På sådan en dag opdager jeg, hvor tiden dog er fløjet – jeg har kendt Jens i 34 år. Han var min matematiklærer i gymnasiet, og det var i høj grad Jens, der inspirerede mig til at studere matematik i sin tid. Hans grundige og indlevede undervisning og store faglige dygtighed fangede mig ind, og jeg ved at jeg langt fra er den eneste, der synes at Jens er en endog meget dygtig underviser. Den indre ro, omtanke og faglige omhu og præcision, der altid har præget Jens, vil jeg gerne kunne leve op til.

Vi har holdt kontakten ved lige, og vi er også mødtes sidenhen i kraft af vores karrierevalg. F.eks. så jeg Jens igen, mens jeg studerede datalogi – han tog et bifag (som det hed dengang) i datalogi og fulgte i den anledning nogle kurser på Aalborg Universitet. Så nu sad vi pludselig til de samme forelæsninger. Senere igen begyndte Jens at undervise i førsteårs-kurser i matematik på Aalborg Universitet, og siden tog han springet, forlod Fjerritslev Gymnasium og blev studielektor på vores adgangskursus. Nu var Jens og jeg faktisk blevet kolleger.

Jens’ store passion for Italien og italiensk kultur (inklusive kogekunst og vin) og hans store viden om og interesse for lokalhistorie og for dansk litteratur er også en del af billedet af ham som det hele menneske, han er. De triste myter om matematikeren som fagidiot skyldes bestemt ikke ham.

Når nogen, jeg har kendt længe, går på pension, begynder jeg selv at spekulere over hvordan det mon vil være for mig. Det er trods alt ved at være et par år siden, jeg selv holdt mit 25-års jubilæum. Vi snakkede til receptionen lidt om hvordan det er at trække sig tilbage – om der mon ikke er en slags abstinenssymptomer, når man nu har beskæftiget sig med sit fag så længe. Og det er der vel, sagde Jens – han mente nok at han ville læse lidt matematik engang imellem. Det tror jeg også han vil ende med at gøre; når man holder af sit fag, er det ikke sådan at slippe det.

Jeg glæder mig til at se ham igen.

(Visited 84 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar