Haha! Det er SÅ dumt. Lam undskyldning.

kvoter

På mit universitet er andelen af studerende der består alle aktiviteter i et studenterårsværk (en såkaldt STÅ) aftaget. På grund af taxameterprincippet får det konsekvenser for universiteternes økonomi. I år er der bl.a. 14 procent af de studerende på vores 3. semester (datalogi og software), der ikke bestod deres projekter. Det er helt usædvanligt (og rigtig trist) at så mange dumper i projektarbejdet, der fylder halvdelen af et semester. Der kan være mange årsager til at det gik sådan, men det er foruroligende at opleve.

Det er ikke underligt, at problemerne med gennemførelse er begyndt at dukke op i den politiske debat. Mads Rørvig, der er folketingsmedlem for Venstre, taler i Politiken om at indføre optagelsesprøver i stedet for kvote 2-optaget. Også i dag i Politiken kommer der et andet bud på hvad man skal gøre, men det er helt modsat; Hanne Leth Andersen, der er prorektor på RUC, taler for et øget optag gennem kvote 2. I Roskilde vil man nu lade 25 procent af optaget gå fra kvote 2.

Jeg ved ikke, hvad løsningen er; jeg vil meget gerne se nogle analyser af hvilke faktorer, der påvirker om en studerende gennemfører eller ej. Det er muligt, at der er forskning om dette, men i så fald er det trist, at ingen nævner det. Vi risikerer som så ofte før at handle uden kendskab til fakta (både den nuværende og den tidligere regerings forsøg på “forbedringer” af folkeskolen burde være advarsel nok).

Mit eget helt uvidenskabelige bud er at der er tale om en kombination af akademisk modenhed og fagligt niveau og at man i stedet for optagelsesprøver burde arbejde med en kombination af optagelsessamtaler og karakterkrav. Men igen: jeg ved ikke hvad løsningen er. Der er desværre kun få, der tør problematisere taxameterprincippets konsekvenser for undervisningens kvalitet. Også dette spiller ind, for det definerer hvordan universiteterne oplagt vil reagere på frafald.

En Cilia Klara Winther Kjer, der er stud.med., skriver i en kommentar til Hanne Leth Andersens oprindelige indlæg:

3) Der kan være mange grunde til ikke at få et godt snit til studentereksamen: umodenhed, for meget erhvervsarbejde, for mange fester og forelskelser, eksamensangst. Wow.. seriøst? Bruger du det som argument.

Haha! Det er SÅ dumt. Den undskyldning kan man jo ikke bruge NOGEN steder i erhvervslivet. “Nå, hvorfor kom du ikke på arbejde?” – Jo, jeg festede lige for meget i går. “Hvorfor dumpede du eksamen for 3. gang?” Jo, nu skal du høre. Jeg ville bare hellere feste og fritidsjobbe. Lam undskyldning. Det handler om at prioritere. Hvis man vil have et flot resultat, kommer det ikke af sig selv.

Medicinstudiet kræver et højt karaktergennemsnit, men eksemplet ovenfor viser med sin interessante argumentationsform, at det i sig selv er ikke garant for nogen form for akademisk modenhed.