Haha! Det er SÅ dumt. Lam undskyldning.

kvoter

På mit universitet er andelen af studerende der består alle aktiviteter i et studenterårsværk (en såkaldt STÅ) aftaget. På grund af taxameterprincippet får det konsekvenser for universiteternes økonomi. I år er der bl.a. 14 procent af de studerende på vores 3. semester (datalogi og software), der ikke bestod deres projekter. Det er helt usædvanligt (og rigtig trist) at så mange dumper i projektarbejdet, der fylder halvdelen af et semester. Der kan være mange årsager til at det gik sådan, men det er foruroligende at opleve.

Det er ikke underligt, at problemerne med gennemførelse er begyndt at dukke op i den politiske debat. Mads Rørvig, der er folketingsmedlem for Venstre, taler i Politiken om at indføre optagelsesprøver i stedet for kvote 2-optaget. Også i dag i Politiken kommer der et andet bud på hvad man skal gøre, men det er helt modsat; Hanne Leth Andersen, der er prorektor på RUC, taler for et øget optag gennem kvote 2. I Roskilde vil man nu lade 25 procent af optaget gå fra kvote 2.

Jeg ved ikke, hvad løsningen er; jeg vil meget gerne se nogle analyser af hvilke faktorer, der påvirker om en studerende gennemfører eller ej. Det er muligt, at der er forskning om dette, men i så fald er det trist, at ingen nævner det. Vi risikerer som så ofte før at handle uden kendskab til fakta (både den nuværende og den tidligere regerings forsøg på “forbedringer” af folkeskolen burde være advarsel nok).

Mit eget helt uvidenskabelige bud er at der er tale om en kombination af akademisk modenhed og fagligt niveau og at man i stedet for optagelsesprøver burde arbejde med en kombination af optagelsessamtaler og karakterkrav. Men igen: jeg ved ikke hvad løsningen er. Der er desværre kun få, der tør problematisere taxameterprincippets konsekvenser for undervisningens kvalitet. Også dette spiller ind, for det definerer hvordan universiteterne oplagt vil reagere på frafald.

En Cilia Klara Winther Kjer, der er stud.med., skriver i en kommentar til Hanne Leth Andersens oprindelige indlæg:

3) Der kan være mange grunde til ikke at få et godt snit til studentereksamen: umodenhed, for meget erhvervsarbejde, for mange fester og forelskelser, eksamensangst. Wow.. seriøst? Bruger du det som argument.

Haha! Det er SÅ dumt. Den undskyldning kan man jo ikke bruge NOGEN steder i erhvervslivet. “Nå, hvorfor kom du ikke på arbejde?” – Jo, jeg festede lige for meget i går. “Hvorfor dumpede du eksamen for 3. gang?” Jo, nu skal du høre. Jeg ville bare hellere feste og fritidsjobbe. Lam undskyldning. Det handler om at prioritere. Hvis man vil have et flot resultat, kommer det ikke af sig selv.

Medicinstudiet kræver et højt karaktergennemsnit, men eksemplet ovenfor viser med sin interessante argumentationsform, at det i sig selv er ikke garant for nogen form for akademisk modenhed.

(Visited 76 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

4 kommentarer til “Haha! Det er SÅ dumt. Lam undskyldning.”

  1. Nu ved jeg ikke hvordan kulturen er i dag, men måske ville det hjælpe at stile efter at gøre universitetet til et sted hvor man byder den enkelte studerende velkommen. Ganske enkelt: gensidig respekt. Hele vejen igennem, undervisere, hjælpelærere, it-afdeling, kantine osv.

    Jeg synes denne historie virker opløftende: http://www.fastcompany.com/3003455/one-minute-change-will-transform-your-company

    Citat fra linket:

    Greeting people at the sign is more than just a nicety at BU; it reinforces their purpose.
    The BU dean’s office website says their aim is to “enhance the quality, character, and perspectives of our students.” Elmore says, “We have this incredible privilege: we get to engage these young people . . . from all over the world . . . in thinking about their hopes and their dreams. If we can guide them a little bit, that’s invaluable; that’s our purpose.”

    1. Det er særligt it-afdelingen jeg husker som nærmest fjendtlig over for studerende og sommetider endda også overfor de ansatte.

      En anden historie fra et andet universitet, fra en international studerende: Mad!

      I Danmark skal man lære at have en stor madpakke med – til hele dagen! Der er ofte ikke afsat ret lang tid til frokostpause, og det er ofte nødvendigt at bruge pausen til at komme fra A til B. Sent på dagen er kantinen lukket. Det er de færreste som lærer ret meget når først de er gået sukkerkolde sidst på dagen 🙂

  2. DET er virkeligt galt, når man ikke kan bestå ens projekt – det har man selv været med til at forme HELE vejen gennem semesteret. Kan det skyldes at projekteksamen er blevet en skjult teorieksamen? eller er der noget andet helt galt. 14% er mange…

    Mad er en fin løsning – men der er bare lige spørgsmålet om hvem der skal betale en evt. udvidet åbningstid? Vores universiteter er SMÅ sammenlignet med de udenlandske, så kunde underlaget er minimalt… En stor del af Campus på AAU ligger inde i byen (med den cafeer) og ellers er der føtex og pizzarier eller justeat og udbringning…Problemet er at alle løsningerne koster – og de fleste studerende ønsker ikke engang at købe i kantinen til frokost pga. prisen. MAD koster – og især når nogen har lavet den til en. Hvis ikke det er ens mor, altså.

    Jeg tror tilgengæld på den med at have direkte og personlig kontakt til “nogen” – men selv det koster – hvor skal de timer der kunne gå til counseling (som de jo har f.eks. på større engelske steder? ) gå fra? hvilken undervisning skal vi IKKE afholde?

    Tilgengæld er det tydeligt at mange arbejder meget – su slår ikke til deres bolig og livsbehov … Så man er jo NØD til at arbejde … bum bum bum… ja det er man vel til husbehov – på et uni jeg har arbejdet på spurgte man 1 års studerende hvor lang tid de brugte på deres heltidsstudier om ugen … EN MEGET stor andel svarede 20 timer… Og når bestå grænsen så har et eller andet at gør med at det er fuldtidsstudie… ja så kan det nok blive et problem…

    Ville rigtigt gerne se noget offentliggjort forskning om disse problematikker

    Er dette blot udtryk for en polarisering?
    Er der stadig det samme antal “gode” studerende og er der bare lukket flere ind, som døjer mere med at bestå?
    Er vores investeringer i “mere af samme slags konfrontationstimer” forfejlet?
    Skulle vi have investeret i bedre studiemiljøer i stedet – og måske endda forpligtende studiemiljøer?

    – eller noget helt femte

  3. Det, der bekymrer mig, er at erhvervsarbejde og muligheder for indkøb af mad ikke har ændret sig inden for det seneste år – og det samme gælder IT-afdelingen, som jeg da også har haft blandede erfaringer med. Alt andet lige vil selv det bedste måltid mad næppe kunne få en studerende over beståelsesgrænsen.

    Jeg er fristet til at stille de samme spørgsmål, som Gitte stiller.

    Det store spørgsmål er om problemerne med gennemførelse bunder i en slags negativ arv – dvs. om der simpelthen kommer flere svage studerende ind før. Jeg har været med til at tage initiativ til en sådan undersøgelse, der forhåbentlig snart kan føres ud i livet. Lige nu er det adgang til data, der er problemet.

Skriv et svar