En uskyldig bemærkning?

donglegate

Der har for nylig været en træls sag i USA, hvor IT-konsulenten Adria Richards til en konference for Python-udviklere hørte to mandlige deltagere komme med nogle bemærkninger med seksuelle under- og overtoner. Adria Richards kommenterede dette sig på Twitter og viste et billede af de to mænd. Mændene blev kort tid efter fyret. Og Adria Richards blev fyret. Kort sagt: Alle tabte.

Alice Warwick fra Fordham University har en kronik om denne sag i Wired. Hun skriver

Rather than attempting to discern whether Richards was in the right or the wrong, I’ve been thinking about why the issue blew up and what it reveals. Because it’s far from the first time this kind of thing has happened. The Richards incident and resulting backlash not only reveals the lack of diversity and presence of misogyny in tech culture, but the myth of meritocracy and the growing belief in “misandry” online.

De næste linjer er de mest ubehagelige; de får mig til at tænke på den ubehagelige sag om den unge canadiske blogger Anita Sarkeesian, som jeg tidligere har skrevet om her.

Regardless of the nuances of the incident, the fact remains that Richards faced a gargantuan backlash that included death threats, rape threats, a flood of racist and sexually violent speech, a DDOS attack on her employer — and a photoshopped picture of a naked, bound, decapitated woman. The use of mob justice to punish women who advocate feminist ideals is nothing new, but why does this happen so regularly when women criticize the tech industry? Just stating that the tech industry has a sexism problem — something that’s supported by reams of scholarly evidence — riles up the trolls.

Alice Warwick har fat i noget vigtigt her. Jeg kender bestemt mange, der ikke hader feminister og faktisk taler positivt om ligestilling. Men den modsatte holdning findes også. Derfor må IT-branchen og datalogi-miljøerne, der i stort omfang leverer kandidater til den del af IT-branchen, der beskæftiger sig med udvikling af software, må tænke over hvad det er for en kultur, der findes her. I går skrev jeg om strutte-tendenserne, der er en negativ side af kulturen inden for datalogi og inden for IT-branchen. De mere åbenlyst ubehagelige tendenser er der også, og når de kan findes, hænger det i høj grad sammen med benægtelse. Warwick skriver:

Yet the myth of equality persists, since the technology industry considers itself a meritocracy where the “good” ones — for example, talented engineers and programmers — will rise to the top regardless of nationality, background, race, or gender. When considering the dismal numbers of women (as well as African-American and Latino men) in tech, the meritocratic presumption is that these minorities aren’t good at or interested in technology; otherwise, there would be more of them.

Som i mange andre sammenhænge i samfundet, hvor der er uligheder, kan vi nemlig være tilbøjelige til at ikke at ville tro på at ulighederne findes – eller at de er helt selvforskyldte. (Tænk på hvordan der somme tider tales om fattigdom i Danmark.) Vi vil gerne have at alle har lige muligheder. Et bedre ideal vil være at arbejde for at alle rent faktisk har lige muligheder.